Helbredsundersøgelser

Kroppen kan have det svært med at vende sig til skiftende arbejdstider. Skiftearbejdere, der også har natarbejde, har øget risiko for maveproblemer og hjerte sygedomme.

Skiftearbejderes helbred har tendens til at blive ringere i takt med alderen og i takt med, hvor længe personen har haft skiftearbejde.

Forringelse af helbredet slår kraftigere igennem, når medarbejderen er ca. 40 år og ældre.
Hvis der forekommer skiftearbejde, er det vigtigt, at skiftene tilrettelægges, så de sker med urets rotation: Gå fra dagvagt til aftenvagt til nattevagt.

Din arbejdsgiver skal tilbyde dig gratis helbredskontrol, inden du begynder beskæftigelse med natarbejde og derefter med regelmæssige tidsrum på mindre end 3 år.

I en del af VSL´s overenskomster, har natarbejdere krav på helbredskontrol inden for et tidsrum på max 2 år. Husk at du altid må gå til lægen hvis du bliver syg. Helbredskontrol er et tilbud til raske mennesker, der arbejder om natten.