Sundhedsordning

Sundhedsordninger bliver stadig mere udbredte på det danske arbejdsmarked. Grunden til at de er blevet så udbredte er blandt andet, at medarbejderne får mulighed for, at få forebyggende og hurtig behandling samt en hurtig diagnose. Det betyder ofte at, den ansatte ofte kommer hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet, mest til glæde for dem selv, men selvfølgelig også for arbejdsgiveren.

Inden for VSLs område, er mange omfattet af sundhedsordninger gennem deres overenskomster. Det mest brugte pensionsselskab er Pension Danmark. Du kan med nem-id se, om du er omfattet af Pension Danmarks sundhedsordning.

Din arbejdsgiver kan også, uden om overenskomsten, have tegnet en privat sundhedsordning eller sundhedsforsikring på dig. En sundhedsordning kan indeholde følgende behandlinger:

Fysioterapi
Kiropraktik
Zoneterapi
Massage
Hurtig diagnose
Sygeplejerskerådgivning
Psykologhjælp
Misbrugsrådgivning og
Guide til sundhedsvæsenet