Ændring af arbejdsvilkår

Hvis dit firma ændrer på dine ansættelses vilkår, skal firmaet, hvis der er tale om væsentlige ændringer, varsle det med dit individuelle opsigelsesvarsel.



Væsentlige ændringer kan for eksempel være:


Omplacering,

Ændring af arbejdstid som giver lønnedgang,

Fratagelse af ansvar

Ændring af arbejdssted med markant forøget transporttid til følge.

Ændringerne skal være saglige.

Firmaet kan godt lave ændringer, under forudsætning af at ændringerne er saglige.

Hvis en væsentlig ændring af vilkårene ikke er sagligt begrundet, kan du få tilkendt en godtgørelse for usaglig opsigelse, hvis du ikke accepterer ændringerne.

VSL har ikke set dette mange gange inden for vagtbranchen, men det er en mulighed.



Årsager som VSL ofte hører.

De årsager VSL oftest hører, er omstrukturering eller nedskæringer.



Hvad skal du gøre hvis du bliver varslet?

Du skal kontakte din tillidsrepræsentant, som vil kunne hjælpe dig. Specielt hvis du ikke syntes at ændringen er saglig, eller du på anden måde mener, at ændringen er vilkårlig.



Har du ikke en tillidsrepræsentant så kontakter du VSL på 36 14 11 11 eller via mail.



Hvad sker der hvis du ikke accepterer de væsentlige ændringer?

Ofte vil det være sådan, at hvis du ikke vil acceptere de væsentlige ændringer, så er varslingen at sidestille med en opsigelse, og du skal fratræde din stilling ved udløbet af din opsigelsesperiode.



Mister du en eventuel fratrædelsesgodtgørelse?



Nej det gør du ikke, da opsigelsen skal behandles som en ordinær opsigelse.