Uddannelse som vagt

Hvis du vil være vagt i et autoriseret vagtfirma, skal du først tage uddannelsen Grundlæggende vagt.

Certifikatuddannelsen ”Grundlæggende vagt” tager 6 uger. 

For at komme ind på uddannelsen skal du være over 18 år og have en ren straffeattest. Når du starter, skal du have gyldig billedlegitimation (pas eller kørekort) med.

Det er også vigtigt, at du kan læse og forstå dansk. Du skal nemlig op til en prøve, og her skal du kunne forstå lovgrundlaget, der er skrevet på dansk.

Kurset slutter med en praktisk og teoretisk prøve, som du skal bestå for at få vagtcertifikatet.

 
Uddannelsen kan tages på:
Next 
Aarhus TEC 
ZBC
 
Uddannelsen giver en bred introduktion til vagtområdet. 

Når du har bestået certifikatprøven, kan du udføre almindelige vagtopgaver på en faglig og sikkerhedsmæssig korrekt måde med baggrund i gældende lovgivning.

Der er gode jobmuligheder som fx ronderende vagt, alarmpatrulje, værditransportør, butikskontrollant, servicevagt og mange andre jobs inden for vagtbranchen.

Efteruddannelse
Her kan du finde en masse information om AMU kurser for vagter.
 
Erhvervsuddannelsen som vagt
Du kan også tage den 2-årige erhvervsuddannelse som vagt.

Hvis du har certifikatet og har joberfaring som vagt, kan du måske få merit og kan dermed tage uddannelsen på kortere tid. Du kan tage uddannelsen som voksenlærling og dermed slippe for at gå ned i løn, mens du uddanner dig. 

Læs mere om erhvervsuddannelsen her


Vigtige nyheder

Ringe sikkerhed og social dumping i DR

Gennem mere end et år har VSL forsøgt at få svar fra DR om ulovlig brug af eventfirma til vagtopgaver. Nu rejser VSL sagen politisk.

Læs mere her