Medlemstallet i VSL slår rekord
Medlemstallet slår rekord.
Foto: Shutterstock
12. juli 2019

Medlemstallet slår rekord

Flere og flere vagter vælger at melde sig ind i fagforeningen.

Flere ansatte i vagtbranchen og nyt deltidskontingent er en af forklaringerne på, at der er kommet nye medlemmer i VSL. Lige nu skal vi 30 år tilbage for at finde et tilsvarende medlemstal.

”Vi har ikke haft et højere medlemstal siden 1988. Forklaringen er simpelthen godt gammeldags fagforeningsarbejde Jeg er sikker på, at årsagen er, at vagterne ved, at fagforeningen kæmper deres sag hver eneste dag,” fortæller formand for VSL Peter Jørgensen.

”Vi er en fagforening, som udelukkende er for vagt- og sikkerhedsfunktionærer. Det betyder, at vi ved ALT om problemer i branchen, arbejdsmiljø, uddannelse, jobmuligheder og selvfølgelig om løn og overenskomster, fordi det er os, der forhandler dem.”

„Vi har ikke haft et højere medlemstal siden 1988.“

Peter Jørgensen, Formand VSL



Nyt deltidskontingent
Førhen var stort set alle vagter ansat på fuld tid. Sådan er det ikke i dag, hvor det er almindeligt at være deltidsansat. Derfor indførte VSL tidligere på året et deltidskontingent, så vagter på deltid slipper lidt billigere, og det har fået mange flere vagter til at melde sig ind.

Prisen for medlemskab af fagforeningen er nu:

Fuld tid: 542,50 om måneden

Deltid mellem 65 og 125 timer: 311,75 kroner om måneden

Deltid op til 64 timer: 186 kroner om måneden

Alle kontingenter kan trækkes fra i skat. 


Har du en kollega, som endnu ikke er medlem af VSL, er det nemt at melde sig ind ved at klikke her eller ringe til 36 14 11 11.

Vigtige nyheder

Ringe sikkerhed og social dumping i DR

Gennem mere end et år har VSL forsøgt at få svar fra DR om ulovlig brug af eventfirma til vagtopgaver. Nu rejser VSL sagen politisk.

Læs mere her