Fleksjobsager med mindre rummelighed

Foto: Shutterstock
16. september 2019

Eskild og Michael fik sparket efter mange år som fleksjobbere

Det går ned ad bakke med forståelsen for de svageste på arbejdsmarkedet. Det er en tendens, som faglig sekretær Michael Nielsen oplever. Han fortæller om 2 afskedigelsessager fra 2 store virksomheder. Begge sager viser, at fleksjobbere er noget, man har og smider væk.

- Politikerne siger – uanset om de er blå eller røde – at vi skal have et rummeligt arbejdsmarked med plads til alle. De siger også, at dem, som kan arbejde, skal arbejde. Jeg møder mange mennesker, som gerne vil arbejde på trods af et handicap. De får bare ikke lov, siger faglig sekretær Michael Nielsen. Han har i en lang årrække hjulpet fleksjobbere, som kommer i klemme.

- Selv om arbejdsgiveren med lovændringen i 2013 kun får refunderet pengene på baggrund af lønsedlen og ikke som før i forhold til fleksaftalen, så er det stadig småpenge for større virksomheder. De steder, hvor man viser forståelse og rummelighed, fungerer fleksjobordningen fint, men jeg er bekymret for, at de arbejdspladser bliver færre og færre.

Michael Nielsen har mange afskedigelsessager liggende på sit skrivebord. De to sager, han vil fortælle om, er begge fra store virksomheder, som burde have plads til en medarbejder, ansat på særlige vilkår.

I begge sager er medarbejderen i fleksjobbet afskediget. I begge sager kunne man sagtens have beholdt medarbejderen, hvis man havde haft et større forståelse for de udfordringer, medarbejderen har. Og i begge sager er der tale om fleksjobbere, som har været i virksomheden som fleksjobbere i mange år. 

- Begge sager er eksempler på offentlige virksomheder og store firmaer, der går i meget små sko. Jeg efterlyser en større forståelse af og respekt for de særlige hensyn, som medarbejdere i fleksjob er ansat på.

Den ene sag handler om 48-årige Eskild, der efter 19 års ansættelse som fleksjobber på fuld tid på Århus Universitet blev fyret. En ny chef ændrede og forhøjede kravene til Eskild. Læs historien om Eskild.

Den anden sag handler om 61-årige Michael, der blev fyret efter 9 års ansættelse som fleksjobber på nedsat tid i et stort parkeringsfirma. Der var ikke plads til Michael, efter at virksomheden opkøbte en anden virksomhed. Læs historien om Michael



Lovændringen i 2013

Virksomhederne havde ikke de store udgifter til medarbejdere ansat i fleksjob frem til lovændringen i 2013. Før 2013 fik en fleksmedarbejder fuld løn efter overenskomsten, og arbejdsgiveren fik refusion i forhold til fleksjobaftalen på den enkelte.

Fra ikrafttrædelsen af den nye lov om fleksydelse fra 2013 ændrede tingene sig radikalt for den enkelte. Nu skal virksomheden kun udbetale i forhold til det faktiske timetal, som er bestemt i aftalen med jobcenteret ved oprettelsen af fleksjobbet. Kommunen fylder herefter op i forhold til fleksydelsen. Det indebærer, at kommunen, på trods af at der er tale om faste timer og arbejdstid, kun udbetaler, når de ser lønsedlen og indberetningen fra arbejdsgiveren.

Vigtige nyheder

Ringe sikkerhed og social dumping i DR

Gennem mere end et år har VSL forsøgt at få svar fra DR om ulovlig brug af eventfirma til vagtopgaver. Nu rejser VSL sagen politisk.

Læs mere her