Sygdom og samtale
Du kan bruge din tillidsrepræsentant eller VSL som bisidder til samtaler om fravær.
Foto: Shutterstock
11. oktober 2019

Brug din TR som bisidder til samtaler om fravær

Du er blevet syg, måske længerevarende. Hvad er så dine rettigheder og dine pligter? Det er nemlig vigtigt, at du overholder spillereglerne, men også, at du ikke lader dig presse af din arbejdsgiver.

Du skal have lov til at være syg, når du er syg. Du skal dog altid sørge for at overholde de krav om dokumentation af din sygdom, frister, samtaler og andet, der er i din ansættelse.

- Når du er sygemeldt fra dit arbejde i længere tid, er der nogle grundlæggende ting, som du og din arbejdsgiver skal aftale, blandt andet hvornår du kan forvente at vende tilbage til dit arbejde, og hvordan det skal ske, siger faglig konsulent Unni Reuss.

- Du skal medvirke til at få gennemført sygesamtaler. Men de behøver ikke foregå på din arbejdsplads. De kan foregå over telefon, hjemme hos dig selv eller et helt andet sted. Det kan jo være, at du har det dårligt med at komme ind på arbejdet, eller at du på grund af din sygdom har svært ved det.

- Du har krav på at blive varslet i god tid inden samtalen, evt. et par dage før. Det er ikke rimeligt, hvis du bliver kaldt til samtale med få timers varsel. Du skal have tid til at forberede dig.

Tag en bisidder med til samtalerne
Unni Reuss råder også til at tage en bisidder med ind til samtalerne.

- Det er en god idé at få din tillidsrepræsentant med som bisidder. Du kan også bruge en af os fra fagforeningen, hvis du ikke har en tillidsrepræsentant.

-  En bisidder er dine ekstra ører. Som udgangspunkt skal bisidderen ikke sige noget under samtalen, men hjælpe dig med at få styr på fakta, som du måske ikke rigtig får fat på, og overvåge, at alt går korrekt til. Tager du din tillidsrepræsentant eller VSL med som bisidder, har denne dog taleret til samtalen. Det vil enhver anden bisidder ikke have. Er der fare for, at du bliver sagt op, er det også rigtig godt at have en person med, der kender reglerne.

- Du skal inden mødet tale med din bisidder om din sygdomshistorie og ting, der er vigtige at være opmærksom på. Bisidderen skal vide så meget som muligt for bedst at kunne hjælpe dig, siger Unni Reuss.

Lad dig ikke presse
Det er vigtigt, at du overholder spillereglerne, men du skal på den anden side ikke lade dig presse til noget, som du ikke kan holde til.

- Din arbejdsgiver mangler dig på jobbet. Derfor kan du komme til at føle det som et pres at komme hurtigt tilbage. Men hvis du skal kunne passe dit arbejde ordentligt og undgå en ny sygemelding, så er det vigtigt, at du får en ordentlig aftale om, hvornår du er klar, hvor mange timer du kan klare i starten, og hvad der eventuelt skal ændres på din arbejdsplads, når du vender tilbage, siger Unni Reuss.

- Hvis forhold på dit job er skyld i din sygemelding, og du for eksempel er sygemeldt på grund af stress, så har din arbejdsgiver pligt til gøre noget for at skabe nogle rammer, du kan arbejde under uden at blive syg igen. Det samme gælder, hvis der er nogle fysiske forhold, der skal ændres for, at du kan passe dit arbejde.

Hvilke samtaler kan jeg blive indkaldt til
Der er flere typer samtaler, du kan indkaldes til, hvis du er sygemeldt. Du kan for eksempel blive indkaldt til en sygefraværssamtale. Du kan også blive indkaldt til en mulighedssamtale på baggrund af en mulighedserklæring. Alt efter, hvor du er ansat, kan der være andre samtaler som for eksempel rundbordssamtaler og 4-ugers samtaler.

- Samtalerne er en helt naturlig del af et sygdomsforløb. Nogle arbejdspladser har retningslinjer for samtalerne. Helt grundlæggende bør samtalerne handle om, hvor længe du forventer at være sygemeldt, hvad der kan gøres i forhold til din tilbagevenden til jobbet, og hvordan det bedst kan ske, siger Unni Reuss.

Sygefraværssamtalen
Din arbejdsgiver bør indkalde dig til en sygefraværssamtale senest 4 uger efter din første sygedag. Men der kan være forskellige retningslinjer for det på de enkelte arbejdspladser.

Formålet med samtalen er, at I får talt om, hvornår og hvordan du kan vende tilbage til dit arbejde.

Under samtalen drøfter I for eksempel, om du:

  • kan vende gradvist tilbage
  • skal have særlige skånehensyn
  • skal have ændrede arbejdsopgaver
  • har brug for hvilepauser undervejs

Mulighedserklæring og mulighedssamtale
Samtalen tager udgangspunkt i en mulighedserklæring. Det er en slags lægeerklæring, der skal hjælpe dig og din arbejdsgiver med at fastholde eller bringe dig tilbage i jobbet. Din arbejdsgiver skal betale for mulighedserklæringen.

I kan for eksempel bruge erklæringen, når du og arbejdsgiver er i tvivl om, hvilke hensyn der skal tages, for at du kan starte igen, enten på fuld tid eller deltid med en delvis sygemelding. Det kan også handle om, hvorvidt du kan magte dine normale arbejdsopgaver, eller du skal have nogle andre. Her er det vigtigt, at din læge også har skrevet, hvad der er lægeligt forsvarligt.

Hvis det er forhold på din arbejdsplads, der gør dig syg, så er det vigtigt, at det bliver skrevet ned i din mulighedssamtale. Og der skal stå i mulighedserklæringen, hvad arbejdspladsen vil gøre for at rette op på det, så du kan passe dit arbejde uden at blive syg igen.

Din arbejdsgiver har ikke ret til at få oplyst din diagnose. Men du skal give din arbejdsgiver oplysninger om funktionsbegrænsninger i forhold til dit arbejde.

Du og din arbejdsgiver udfylder en del af mulighedserklæringen. Du tager derefter erklæringen med til din læge, som taler med dig og udfylder resten med en lægelig vurdering af jeres forslag. Det kan være, at lægen ikke er enig. Har I for eksempel skrevet, at du skal starte med at arbejde 30 timer om ugen de første 2 måneder, og din læge vurderer, at du kun kan holde til 20 timer om ugen de første 2 måneder, så har din arbejdsgiver pligt til at følge lægens anbefalinger.

Din arbejdsgiver kan forlange en mulighedserklæring på alle tidspunkter af et sygeforløb eller ved gentagne sygemeldinger.

Fastholdelsesplan
Hvis du er sygemeldt fra dit arbejde og mener, at du ikke kan vende tilbage i arbejde inden for 8 uger fra din første sygedag, kan du bede din arbejdsgiver om at få lavet en fastholdelsesplan.

Formålet med planen er, at I sammen beskriver, hvordan du hurtigst muligt kan vende tilbage til dit arbejde, enten på fuld tid eller på deltid som delvist sygemeldt. Når der ligger en plan, bliver det nemmere at føre den ud i livet, og den kan justeres, hvis tingene ændrer sig.

Du kan når som helst i et sygeforløb bede om en fastholdelsesplan. Du kan for eksempel bede om at få lavet en plan samtidig med sygefraværssamtalen. Din arbejdsgiver kan afslå at lave en plan, hvis vedkommende vurderer, at det ikke er nødvendigt.

Du kan tage din fastholdelsesplan med til den førstkommende opfølgningssamtale, du skal til i din kommune, da den så vidt muligt skal indgå i din kommunes opfølgning af din sygemelding.

Mange arbejdspladser laver retningslinjer for udarbejdelse af en fastholdelsesplan. For eksempel hvad der skal drøftes, at de ansatte har ret til en plan, eller at arbejdsgiver kun kan afslå af bestemte årsager.


Vigtige nyheder

Ringe sikkerhed og social dumping i DR

Gennem mere end et år har VSL forsøgt at få svar fra DR om ulovlig brug af eventfirma til vagtopgaver. Nu rejser VSL sagen politisk.

Læs mere her