OK-Forhandlinger
Der er snart OK-forhandlinger, og vi har brug for dine input
Foto: Shutterstock
18. november 2019

Har du gode forslag til OK-20?

Så er det om lidt, at der er overenskomstforhandlinger på det private område, og i den forbindelse har vi brug for dine input

Nogle emner, som fx de overordnede forhandlinger på transportområdet – protokollater og selve lønrammen, har vi ikke den store indflydelse på, da disse ting bliver besluttet overordnet af FH (Fagbevægelsens Hovedorganisation) og DA (Dansk Arbejdsgiverforening), men andre punkter har vi mulighed for selv at påvirke, fordi de er omfattet af lokale forhandlinger.

Derfor er det vigtigt for os at høre, hvilke emner I snakker om ude på arbejdspladserne. De emner, som vi har mulighed for at påvirke, vil vi tage med i vores forhandlinger med arbejdsgiverne.

Så hvis du har gode idéer eller har en mening om, hvad vi skal gå videre med i forhandlingerne, kan du skrive direkte til os på mail vsl@forbundet.dk. Du kan også snakke med din tillidsrepræsentant, som kan give dine input videre til os.

Vi kan ikke garantere, at alle gode forslag kommer med i forhandlingerne, da der er mange medlemmer og mange interesser, der skal tilgodeses, men vi kan love, at vi vil gøre vores bedste for at få forhandlet så god en overenskomst som muligt.

Vigtige nyheder

Ringe sikkerhed og social dumping i DR

Gennem mere end et år har VSL forsøgt at få svar fra DR om ulovlig brug af eventfirma til vagtopgaver. Nu rejser VSL sagen politisk.

Læs mere her