2. mar 2018

Rammefortælling for konflikt

af Centralorganisationernes Fællesudvalg

De offentlige lønmodtagere har igennem de sidste ti år med krisepolitik anerkendt, at også den offentlige sektor må holde for, når landets økonomi er under pres. Derfor har vi ved overenskomstforhandlingerne i 2011, 2013 og 2015 indgået aftaler, som har betydet meget beskedne lønstigninger til vores medlemmer. Vi har endda i flere omgange accepteret en nedgang i reallønnen.

Danmark er nu ude på den anden side af finanskrisen, og det går igen godt med dansk økonomi. Ikke desto mindre har de offentligt ansatte i de seneste år oplevet opsigelse af fridage og et angreb på retten til en betalt spisepause. Og nu mødes vi med, at offentligt ansatte skal have en ringere lønudvikling end den forventede lønudvikling for de privatansatte kollegaer.

Derfor er vi klar til konflikt om løn, spisepause og aftalte vilkår for alle

Lønmodtagerne er gået til forhandlingerne med en forventning om et resultat, der matcher den private lønudvikling. Økonomi- og Indenrigsministeriet har vurderet, at den private lønudvikling de kommende tre år vil ligge på 8,6 procent.

De offentligt ansatte skal have del i det opsving, som samfundet nu igen oplever efter en række magre år, og vi vil ikke acceptere, at vores krav om forbedringer skal modsvares af forringelser.

Hertil kommer, at Finansministeriet prøver at fratage medarbejderne retten til den betalte spisepause. Det svarer i praksis til, at de vil sætte arbejdstiden op med 2,5 timer om ugen – uden at betale for det.

Endelig har vi stadig til gode at se konturen af en arbejdstidsaftale for de undervisergrupper, der på femte år får deres arbejdstid reguleret af en lov og ikke en aftale indgået mellem arbejdsmarkedets parter.

Vi bidrager gerne – også gennem overenskomsterne – til at skabe gode og velfungerende arbejdspladser i staten. Men vi siger fra, når det er gennem forringelser af vores medlemmers vilkår, at slunkne offentlige budgetter skal rettes op.

  • Hvis vores arbejdsgiver vil have højere arbejdstid, må de betale for det ved overenskomstbordet.
  • Hvis de vil have kompetent og kvalificeret arbejdskraft, må de acceptere en lønudvikling, der matcher den private.
  • Hvis de mener det alvorligt, når de roser den danske model, indgår de en arbejdstidsaftale for alle undervisergrupper.

Vores arbejdsgiver synes ikke, at vi leverer nok ved forhandlingsbordet. Det er jo ikke der, vi leverer! Det gør vi hver eneste time – dag og nat – på statens arbejdspladser, hvor vores medlemmer sikrer en velfungerende, kompetent og produktiv statslig sektor med deres arbejdskraft.

De offentligt ansatte er derfor klar til konflikt på kravene om en lønudvikling, der matcher den private sektor, eksplicitering af retten til en betalt spisepause i de offentlige overenskomster og aftalte vilkår for alle.

Ramme og budskaber for fire centrale temaer

Det er helt afgørende, at vi får opbakning, støtte og sympati fra såvel medlemmer som befolkningen i øvrigt. Lige nu er fire emner især i spil i medierne. Nedenfor er angivet ramme og budskaber for hver af dem. De vil efterfølgende kunne udbygges, efterhånden som nye temaer dominerer debatten.

1. Vores mål er en aftale

Sophie Løhde prøver at få os til at fremstå, som om vi ikke vil forhandle og bare stiller ultimative krav. Det er vigtigt at fortælle, at vi har gjort alt for at nå en aftale, og at vores mål stadig er en aftale.

  • Vi stiller ikke ultimative krav. Vi har fra dag ét gjort klart, at der skal findes løsninger på løn og spisepause, men vi er ikke religiøse om hvordan. Vi har præsenteret vores forslag.
  • Vi er klar til at genoptage forhandlinger, så snart Sophie Løhde præsenterer forslag, der sikrer løn og spisepause.
  • Vi har drukket rigeligt af kaffe. Så længe vores arbejdsgiver ikke lægger noget nyt frem, er der ingen grund til at møde op og blot gentage, hvad der allerede er sagt på begge sider af bordet.
  • Vi har inviteret til dialog om de store knaster længe før forhandlingerne. Vores arbejdsgiver har først ville diskutere dem meget sent. Da stod Sophie Løhde så langt fra sine 180.000 ansatte, at en aftale ikke var mulig.

2. Konflikten er ikke et ønske, men en nødvendighed

En konflikt kommer til at gøre ondt. Det er vigtigt, at vi gør det tydeligt, at vi ikke strejker for at genere danskerne. Vi gør det fordi, det er nødvendigt. Vi har ikke andre muligheder.

  • Konflikt er det værktøj vi har, når vi ikke kan opnå enighed ved forhandlingsbordet.
  • Kravene om arbejdstidsaftale, løn og spisepause er så vigtige og principielle, at vi er villige til konflikt.
  • Vi har i seks døgn forsøgt alt for at finde en løsning ved forhandlingsbordet, uden held.

3. Gratis at imødekomme kravet om spisepause

Vores arbejdsgiver forsøger at gøre spisepause til et dyrt krav. Det er det ikke. Spisepausen har været en del af vores aftaler og vilkår siden 1921. Spisepausen handler ikke om, at vi kræver noget nyt. Det handler om, at statsansatte skal have tillid til, at deres arbejdsgiver ikke pludselig fjerner dele af deres vilkår. Sophie Løhde har kommunikeret, at regeringen ikke er i gang med at afskaffe spisepausen. Vores svar: Fint, så giv dine ansatte tryghed ved at genbekræfte det i teksten. Det koster ikke en krone.

  • Først for fire måneder siden fandt Finansministeriet på, at betalt spisepause efter deres mening er en kutyme, de ensidigt kan opsige. Regeringen siger, at det ikke er dens politik at fjerne den betalte spisepause – men at den heller ikke vil forhindre de lokale ledelser i at gøre det. Mon ikke fremtidens budgetter bliver lagt, så lokale ledelser er tvunget til at opsige spisepausen, hvis de overhovedet kan?
  • Vi har dokumentation for, at den betalte spisepause er en integreret del af overenskomsten, og for at vores arbejdsgiver gennem årene har bekræftet, at den er en del af aftalekomplekset for offentligt ansatte.
  • Vi oplever igen og igen, at vores vilkår bliver beskåret og strammet. Det er et rimeligt krav fra medlemmerne, at de vil have sikkerhed for, at den betalte spisepause ikke bare kan fjernes uden forhandling og kompensation.
  • Vores krav koster ikke en krone. Den betalte spisepause findes allerede. Den skal blot ekspliciteres i overenskomsterne.

4. Vi ønsker en fair lønudvikling, der svarer til de private lønudvikling

Det er vigtigt, at diskussionen ikke handler om, hvorvidt statsansatte er grådige eller ej. Vi ønsker en fair løn i balance med det private. Vi har vist tilbageholdenhed – nu skal vi også have del i opsvinget. Sophie Løhde vil sige, at hun er kommet med et godt udspil, der giver lønstigninger svarende det private. Der vil også komme budskaber fra privatansatte om, hvor godt offentligt ansatte har det i forhold til dem. Det er vigtigt ikke at grave grøfter mellem den private og den offentlige sektor men blot konstatere, at der er forskel på, hvordan vilkår og løn er skruet sammen. Det afgørende for os er, at lønnen udvikler sig parallelt.

  • Udspillet fra vores arbejdsgiver sikrer ikke en reallønsfremgang for alle offentligt ansatte. Vi ønsker reallønstigninger for alle.
  • Vi ønsker et resultat, der matcher lønudviklingen i det private. Vores krav tager udgangspunkt i Økonomi- og Indenrigsministeriets forventninger til lønudviklingen på det private område. Finansministeriets udspil tager udgangspunkt i en ét år gammel vurdering af det private forlig.
  • Offentligt ansatte har ikke fået for meget i løn – og de skylder ikke seks mia. kr., som Sophie Løhde påstår. Lønudviklingen har siden 1995 været ens i den offentlige og private sektor.
  • Vores mål er ikke, at offentligt ansatte skal blive lønførende. Men de offentligt ansattes lønninger skal ikke sakke bagud i forhold til de privatansattes.
  • Vi har taget ansvar og accepteret kriseoverenskomster i både 2011, 2013 og 2015. Nu er krisen forbi. Det skal vi også mærke som offentligt ansatte.
  • Når vores arbejdsgiver fremturer med forringelser, anerkender de ikke vores indsats og den opgave, vi løser i samfundet.

Vigtige nyheder

Går du glip af tusindvis af kroner?

Kampagne har fået mange af Serviceforbundets medlemmer til at blive opmærksomme på, hvad de egentlig betaler i omkostninger, når de sparer op. Har...

Læs mere her