5. jun 2018

Strejke i Norge

Også i Norge har der været overenskomstforhandlinger dette forår. Desværre er det ikke gået helt som her i landet, hvor forhandlerne som bekendt fik lavet aftaler, som netop er blevet stemt hjem, så vi undgik strejke på hele eller dele af det offentlige område.

Vi er med i det nordiske samarbejde SUN, som er en samarbejdsorganisation på tværs af grænserne i de nordiske lande og på tværs af brancher. Herfra er der lavet en støtteerklæring, som vi selvfølgelig også støtter helt op om. 

Fuld støtte til vores strejkende kammerater i LO Finans i Norge

SUN støtter LO Finans i strejken mod Finans Norge. Vi støtter vores strejkende kammerater i kravet om retten til at oprette en kollektiv overenskomst i Finans Norges virksomheder i overensstemmelse med de sædvanlige regler på arbejdsmarkedet. At de ikke har fået en aftale, ser vi som en begrænsning af organisationsfriheden.

Vi støtter også kravet fra LO Finans i Norge om at sikre førtidspension, som skal kompensere for justeringen af levealderen, hvilket reducerer pensionen betydeligt for dem, der ikke længere kan arbejde. Dette er noget medarbejdere i alle de andre overenskomstfornyelser, i den norske private sektor, har fået.

Gode ​​kammerater! Vi står sammen med jer, skulder ved skulder. I har vores fulde støtte. Stå kampen ud!"


Vigtige nyheder

Skammer du dig på grund af stress?

Liveforedraget er slut, men du kan se eller gense Pernilles oplæg og gode råd på vores Facebookside og YouTube-kanal.

Læs mere her