VSL har allerede nu slået rekord for antallet af faglige sager.
VSL har allerede nu slået rekord for antallet af faglige sager.
Foto: Shutterstock
24. august 2020

VSL skovler penge hjem til medlemmerne

Alene i første halvår af 2020 har VSL hentet 20 millioner til medlemmer

Selvom vi kun er halvt igennem 2020, har VSL allerede slået rekord i forhold til faglige sager for medlemmer.

På et normalt år henter fagforeningen i gennemsnit 12 – 14 millioner hjem, når der køres faglige sager for medlemmerne.

Men det tal er for længst passeret i 2020, hvor de faglige sager allerede nu er løbet op i 20 millioner kroner.

”Selvom vi har lukket mange sager i foråret, kører vi for øjeblikket sag for tæt på 300 medlemmer,” fortæller næstformand Robert Andersen, som forklarer de mange sager med bedre information fra fagforeningen. ”Vi mener selv, at vi får mange flere henvendelser fra medlemmer, fordi vi er blevet bedre til at informere om, hvad vi kan hjælpe med. Og det er godt, fordi det er vigtigt, at vagterne bliver aflønnet korrekt, og at ingen medlemmer bliver snydt, når de går på arbejde.”

Fagforeningen er også ofte i kontakt med medlemmer, som får et godt råd om deres rettigheder, hvorefter de selv tager sagen op med arbejdsgiveren. Det betyder, at mange flere medlemmer får hjælp i løbet af et år, uden at deres efterbetaling kan ses i statistikken.  

Vigtige nyheder