Control N’ Security konkurs efter krav om en halv million til vagter
Control N’ Security konkurs efter krav om en halv million til vagter. Foto: Shutterstock
17. december 2020

Control N’ Security konkurs efter krav om en halv million til vagter

Ejeren bag Control N’ Security, Morten Mundt, har flere konkurser bag sig. Se her, hvad du skal gøre, hvis du har arbejdet for ham.

Ejeren bag Control N’ Security, Morten Mundt, har flere konkurser bag sig. Se her, hvad du skal gøre, hvis du har arbejdet for ham.

17. september 2020 blev Control N’ Security ApS erklæret konkurs.

Control N’ Security er ejet af Morten Mundt, som også står som ejer af: CNS ApS, Selskabet af 2013 ApS og CNS Event ApS. Morten Mundt bor i Benalmádena på Costa del Sol.

Selskab CNS Aps er IKKE konkurs. 

Facebook kan man se, hvordan han hygger sig i poolen med havudsigt og spiller golf, mens hans tidligere ansatte nu må have hjælp af fagforeningen til at få deres løn fra Lønmodtagernes Garantifond. 

”Det er ikke første gang, et selskab ejet af Morten Mundt går konkurs. Det her har han gjort før. Han åbner vagtfirmaer og lukker dem igen, og han er en af Danmarks værste konkursryttere inden for vagtområdet” siger Robert Andersen, som er næstformand i VSL.

”Denne gang vælger han at gå konkurs kort før, vi skal i Arbejdsretten, hvor vi uden tvivl ville havde fået medhold,” fortæller Robert Andersen. ”Sagerne i Arbejdsretten handler om krav på tæt på en halv million kroner i efterbetaling og boder. Dertil kom 3 andre sager mod firmaet, som vi var ved at behandle i DI, hvor virksomheden var medlem. I alt 5 sager til en værdi af 770.000 kroner, som helt sikkert har været årsagen til konkursen.”

Morten Mundt startede et nyt firma i Spanien kort efter konkursen i Danmark. Firmaet CNS Service i Spanien kan følges på Facebook.

Manglende løn fra LG
Når en virksomhed går konkurs, skal medarbejderne have den tilgodehavende løn og feriepenge fra Lønmodtagernes Garantifond (LG), der er er en solidarisk forsikringsfond, som alle private virksomheder betaler til.

”Nu skal vi forsøge at inddrive pengene via LG, så det bliver det dig og mig, der skal betale. Og medlemmer skal opleve usikkerheden om de får deres manglende løn ud over at de også mister deres arbejde,” siger næstformanden.  ”Det er også et problem for alle de virksomheder, som bruger hans firma, når han sådan går konkurs igen og igen. Vi har for eksempel set en masse rod og sammenblanding af hans virksomheder. For eksempel med en kontrakt tegnet med Region Midtjylland. Han har tjent 7,4 millioner til CNS, mens kontrakten var i Control N Securitys navn, et firma som var gået konkurs mens de tjente pengene.”

Opfordring: Få et løntjek
”Hver gang et medlem, som er ansat i en af hans virksomheder, får et løntjek, viser det, at de har fået for lidt i løn, og at overenskomsten ikke er blevet overholdt,” forklarer Robert Andersen. ”Derfor opfordrer vi alle medlemmer, som har været ansat til at udføre vagtopgaver i firmaet, til at få lavet et løntjek hurtigst muligt.”

”Jeg er sikker på, at der findes mange andre sager, som vi ikke har hørt om endnu, så derfor beder vi medlemmerne om til at kontakte os, hvis de har været ansat hos Control N’ Security eller CNS APS,” opfordrer Robert Andersen.

Mange på 0 timers-kontrakter
Et yderligere problem for de ansatte er, at Control N’ Security og Morten Mundts øvrige virksomheder systematik ansætter på 0-timer og 3-timers kontrakter, selvom de arbejder på fuld tid. Det betyder, at de bliver ekstra hårdt ramt af opsigelse. 

I opsigelsesperiode har de kun krav på løn for de timer, de har aftalt i deres kontrakter, så måske har man udført fuldtidsarbejde gennem flere måneder eller år. Men i din opsigelse vil du blive hårdt ramt, og firmaet slipper nemt og billig af med dig. 

Det kan faktisk koste dig din berettigelse til fuld understøttelse, da du nu ikke leverer timer nok. 

Så vær opmærksom på, hvis du arbejder i en virksomhed, der har tegnet overenskomst, at du som deltidsansat har ret til at blive opnormeret i dine timer, hvis du overholder § 1. stk. 5: Dersom den deltidsbeskæftigede – når bortses fra ferieperioden (juni, juli, august) – har arbejdet mere end den ved ansættelsen garanterede månedsnorm i 3 måneder, reguleres månedsnormen i forhold hertil, såfremt vedkommende fremsætter anmodning herom.

”Pas på med at skrive under på den form for kontrakter, hvis det skal være dit fuldtidsjob,” råder næstformanden for VSL.

VSL har tidligere i år lagt en civil sag an mod Control N’ Security ApS (CNS´Som de hedder i daglig tale)) og har politianmeldt virksomheden for at ansætte vagtfolk uden vagtkort.

Vigtige nyheder

Bliver du smittet med COVID-19 på dit job, skal det anmeldes som en arbejdsskade.

Nogle vagter arbejder på steder, hvor der er mange mennesker. Bliver du smittet med COVID-19, skal du få din arbejdsgiver til at anmelde det som en...

Læs mere her