Vagt på job. Foto: Shutterstock
Udrulningen af Statens Facility Management er nået en vigtig milepæl. Foto: Shutterstock
18. maj 2021

Statens Facility Management: Tilbud på bølge 2 er landet

Udrulningen af Statens Facility Management er nået en vigtig milepæl. De indledende tilbud på bølge 2 fra de tre prækvalificerede leverandører Coor Service Management, ISS Facility Services og Forenede Service er landet hos Bygningsstyrelsen.

Medarbejdere fra Bygningsstyrelsens Center for Facility Management har fået udleveret de tre tilbud.

- Det er en stor milepæl i vores arbejde med at implementere bølge 2. For at komme her til ligger tusindvis af arbejdstimer hos både vores tre prækvalificerede leverandører og hos os selv det sidste års tid. Siden vi i januar offentliggjorde navnene på de prækvalificerede, har vi brugt tid på at bevare leverandørernes mange gode spørgsmål til udbudsmaterialet. Vi har med tre stærke og erfarne serviceleverandører at gøre, og vi glæder os til at dykke ned i deres indledende tilbud og til de kommende forhandlinger, siger centerchef Emil Blomqvist Lund, som er ansvarlig for udbuddet af bølge 2.

I alt er der besvaret 428 spørgsmål op til tilbudsfristen den 23. april. Den 1. juni starter forhandlingerne med de tre leverandører, og den 5. juli offentliggør Bygningsstyrelsen det reviderede udbud, som leverandørerne skal afgive deres sidste og endelige tilbud på.

”I VSL følger vi udviklingen nøje og informerer, når vores medlemmer bliver direkte berørt,” siger Conni Lorentsen som er faglig sekretær i VSL.       


Vigtige nyheder

Ved du, hvad du skal gøre, hvis der sker en arbejdsulykke?

Du er på vagt, og pludselig sker der en ulykke. Det er vigtigt for det videre sagsforløb at registrere ulykken korrekt. En ny kampagne viser hvordan.

Læs mere her