21. juni 2021

27 millioner til medlemmerne i 2020

2020 har været et travlt år med mange faglige sager. Fagforeningen har hentet ikke mindre end 27.765.511,84 kroner til vagterne i løbet af sidste år. Se hvordan pengene fordeler sig

I 2020 har fagforeningen haft cirka 300 åbne sager til behandling hele tiden. Det er blevet til rigtig mange sager i løbet af året, og erstatning for arbejdsskader og efterbetaling fra arbejdsgiverne på i alt 27.765.511,84 kroner.

Sagerne omhandlende blandt andet:

  • Afskedigelser.
  • Bortvisninger.
  • Konkurser.
  • Overenskomstovertrædelser.
  • Virksomhedsoverdragelser.
  • Manglende indbetaling af pension.
  • Arbejdsgivernes tolkning af overenskomsternes dækningsområder.
  • Arbejdsmiljø.
  • Arbejdsskader og mange andre overtrædelser af overenskomsten og lovgivning.

Beløbene fordeler sig sådan:

Opsigelser og forkert løn
9.700.141,39 kroner til medlemmer for ukorrekt opsigelse, ukorrekt bortvisning, for ukorrekt opsigelsesvarsel, manglende overtidsbetaling, ukorrekt lønudbetaling, ikke udbetalte feriefridage ved afgang, manglende varskotillæg i forbindelse med tjenesteplan-lægning, manglende ansættelseskontrakt, ikke afregnet fuld løn under sygdom samt ordensbod for brud på overenskomsterne.

Fejl i arbejdsmarkedspension
Der er i 2020 udbetalt 920.672,25 kroner til medlemmer for ikke afregnet arbejdsmarkedspension i henhold til overenskomstens bestemmelser.

Feriepenge
Der er i 2020 overført 1.334.531,64 kroner til Ferie Konto i forbindelse med manglende afregning af feriegodtgørelse.

Særlig opsparing
Der er i 2020 efterreguleret særlig opsparing til medlemmer for 58.179,08 kroner.

Godtgørelse i alt
I alt blev der udbetalt 6.689.582,32 kroner i godtgørelser.

Brud på arbejdsklausuler
På byggepladser, hvor de skal overholde arbejdsklausuler og overenskomsten har vi hentet 306.384,51kroner i efterreguleringer.

Arbejdsskader
Arbejdsskadeerstatninger til vores medlemmer er løbet op i 8.443.248,06 kroner.

Bod
Der er indkommet bod til fagforeningen for brud på overenskomsten for 312.772,59 kroner.

Peter Jørgensen, formand VSL

”Årets opgørelse viser tydeligt, hvorfor fagforeningen er så vigtig for vagterne. Det samlede erstatningsbeløb er lang højere end det beløb, som medlemmerne har betalt i kontingent i løbet af 2020.

Udover sager med erstatninger, har vi i fagforeningen også rådgivet et stort antal medlemmer, forhandlet overenskomstfornyelse og indgået en lang række nye aftaler om overenskomster med vagtfirmaer,” fortæller formand for VSL Peter Jørgensen.

Vigtige nyheder

Ved du, hvad du skal gøre, hvis der sker en arbejdsulykke?

Du er på vagt, og pludselig sker der en ulykke. Det er vigtigt for det videre sagsforløb at registrere ulykken korrekt. En ny kampagne viser hvordan.

Læs mere her