Vagtservice
22. oktober 2021

Arbejder du her, får du måske for lidt i løn

Hvis du arbejder som vagt et sted med en arbejdsklausul, skal du have løn efter VSL’s overenskomst. Se listen over steder, hvor du skal være særlig opmærksom.

Hvis du arbejder som privat vagt på en statslig arbejdsplads, så skal du have løn efter VSL’s overenskomst.

Forklaringen er de arbejdsklausuler, som skal overholdes, når virksomheder udfører arbejde for staten. Arbejdsklausuler er en del af kontrakten mellem staten og virksomheden. I dem står, at virksomheden skal sikre de ansatte de vilkår, som er de mest repræsentative i branchen.

26% ringere overenskomst
Det gælder for eksempel, hvis du er ansat hos Vagtservice Danmark, som har en billigere overenskomst med Det Faglige Hus. En lønsammenligning fra VSL viste, at der var en lønforskel på op til 26%, når man sammenligner VSL’s overenskomst for vagter med Vagtservice Danmarks overenskomst med Det Faglige Hus.

Derfor skal du være ekstra opmærksom, og som medlem af VSL har du altid mulighed for at få råd og vejledning i fagforeningen.

Siden efteråret 2020 har Vagtservice Danmark løst vagtopgaver for Staten. Efter Vagtservice Danmark vandt udbuddet, har fagforeningen fået et stort antal henvendelser fra ansatte, som bliver underbetalt, når de arbejder i ministerier og styrelser.

Økonomistyrelsen har oplyst, at Vagtservice Danmark A/S i dag udfører vagtopgaver i disse styrelser og ministerier:
  • Ankestyrelsen
  • Arbejdstilsynet
  • Beskæftigelsesministeriet
  • Departementet
  • Bygningsstyrelsen
  • Børne- og Undervisningsministeriet
  • Danmarks Statistik
  • Den Danske Filmskole
  • Den Danske Scenekunstskole
  • Det Kgl. Bibliotek
  • Det Kongelige Danske Kunstakademis skoler for Arkitektur
  • Design og Konservering
  • Det Nationale Forskningscenter f. Arbejdsmiljø
  • Erhvervsministeriet
  • Erhvervsstyrelsen
  • Familieretshuset
  • Finanstilsynet
  • Hjemrejsestyrelsen
  • Justitsministeriet
  • Kirkeministeriet
  • Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
  • Kriminalforsorgen
  • Landbrugsstyrelsen
  • Miljøministeriet
  • Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
  • Naturstyrelsen
  • Patent- og Varemærkestyrelsen
  • Professionshøjskolen Metropol
  • Roskilde Universitet
  • Rytmisk Musikkonservatorium
  • Social- og Ældreministeriet
  • Styrelsen for arbejdsmarked og Rekruttering
  • Transportministeriet
  • Udlændinge- og Integrationsministeriet (UIM)
  • Udlændingestyrelsen
  • VIVE
  • Økonomistyrelsen

Læs også:

Du skal have løn efter VSL’s overenskomst som privat vagt i staten

Underbetalte vagter i danske ministerier


Vigtige nyheder