Vagt VSL
Foto: Anders Find
18. januar 2023

Derfor er din fagforening så vigtig

Indflydelse på overenskomsten, konfliktunderstøttelse og sammenhold. Det er gode grunde til at være medlem af fagforeningen. Men VSL kan hjælpe dig med mange flere ting, end du måske er klar over. Se dem her.

Overenskomst og konflikt
Når du er medlem af fagforeningen, har du indflydelse på, hvad fagforeningen skal arbejde for at forbedre, når der skal forhandles overenskomst. Det er altid mere i løn, men der kan også være andre bestemmelser i overenskomsten, som du gerne så ændret.
  • Det er kun medlemmer af fagforeningen, der kan få indflydelse på kravene til overenskomstforhandlingerne.
Når resultatet af overenskomstforhandlingerne er klar, kommer det til afstemning blandt fagforeningens medlemmer. Det sker som en digital afstemning.
  • Det er kun medlemmer af fagforeningen, der kan stemme.
Hvis fagforeningen og arbejdsgiverne ikke kan blive enige, kan det ende med en konflikt, hvor vagterne strejker, eller hvor arbejdsgiverne lukker arbejdet ned med en louckout.

Ved sådan en konflikt, er det meget vigtigt, at alle på arbejdspladsen er medlem af fagforeningen, så man står sammen for at få bedre vilkår.
  • Det er kun medlemmer af fagforeningen, der kan få konfliktunderstøttelse under en konflikt.
Faglige sager
Hver dag er der mange medlemmer, der ringer til VSL for at få et godt råd om deres arbejdsforhold. Mange har spørgsmål til deres løn, kontrakt, fridage og vagtkort.
  • Der er kun medlemmer af fagforeningen, der kan få råd om rettigheder og regler.
Henvendelser fra medlemmer ender ofte i faglige sager, hvor fagforeningen må tage fat i arbejdsgiveren for at få løst problemet.

Det kan være faglige sager om forkert løn, tillæg, pension, vagtplaner og meget andet.
Det er almindeligt at VSL har mere end 350 faglige sager i gang, fordi der ofte er problemer i vagtbranchen.

VSL henter mere end 20 millioner hjem til medlemmerne i faglige sager og erstatninger om året.
Det er kun den fagforening, der ejer en overenskomst, der kan kører en faglig sag om brud på overenskomsten. VSL er derfor de eneste, der kan køre faglige sager for vagter.
  • Det er kun medlemmer af fagforeningen, der kan få kørt en faglig sag. VSL er de eneste, der kan kører din sag helt til Arbejdsretten.
Løntjek
Et løntjek er en gennemgang af dine lønsedler, kontrakt og vagtplaner. Det kan helt sikkert godt betale sig at få lavet et løntjek. VSL finder nemlig fejl 9 ud af 10 gange, fagforeningen laver et løntjek.
  • Det er kun medlemmer af fagforeningen, der kan få lavet et løntjek af de faglige eksperter i VSL.
Afskedigelser, advarsler og bortvisninger
Hvis du får en advarsel, opsigelse eller, hvis du bliver bortvist fra jobbet, er der et begrænset antal dage til at protestere i. Erfaringen viser, at der ofte er tale om usaglige afskedigelser, hvor medlemmerne har ret til en erstatning.

Det er derfor vigtigt straks at tage fat i fagforeningen, så vi kan hjælpe med at se på, om det er en usaglig afskedigelse.
  • Det er kun medlemmer af fagforening, der kan få hjælp til advarsler, afskedigelser og bortvisninger. Vi kan køre din afskedigelsessag i afskedigelsesnævnet og helt til Arbejdsretten.
Konkurser
Det er desværre ret almindeligt, at vagtfirmaer går konkurs. Derfor er VSL vant til at køre konkurssager for medlemmer.
Lige nu ses et stigende antal konkurser, fordi der er krise og inflation. Det betyder, at endnu flere medlemmer får brug for hjælp til at få den løn, pension og feriepenge, de har til gode, når arbejdsgiveren går konkurs.
  • Det er kun medlemmer af fagforening, der kan få hjælp til at få kørt en konkurssag hos Lønmodtagernes Garantifond. Vi hjælper med at få indberettet dit krav, så du får hele det beløb, du har til gode.
Graviditet og barsel
Både overenskomster og love har regler om graviditet og barsel. Overenskomsten beskriver, hvad man skal have i løn under barsel og sygemelding, og lovgivningen har regler om fordeling af barselsorloven. Fagforeningen kan rådgiver om alle spørgsmål om rettigheder i forbindelse med fertilitetsbehandling, adoption, graviditet og barsel.

Man er beskyttet mod afskedigelser på grund af graviditet eller barsel, men det sker desværre alligevel af og til. Der er det vigtigt at have fagforeningen til hjælp.
  • Det er kun medlemmer af fagforeningen, der kan få råd og vejledning om graviditet og barsel. Fagforeningen kan også køre en sag, hvis du bliver afskediget, mens du er gravid eller på barsel.
Arbejdsmiljø
Vagters arbejdsmiljø er noget særligt. Det er ikke ualmindeligt at blive udsat for trusler, vold og andre utrygge situationer. Nogle vagter får stress og PTSD.

VSL arbejder for, at vagter skal have et trygt arbejdsmiljø. Vi er specialister og kender alle regler på området og påvirker politikere og myndigheder for at sikre bedre vilkår i branchen.

Vores arbejdsmiljøekspert er altid klar til at give gode råd om dit arbejdsmiljø.
  • Det er kun medlemmer af fagforeningen, der kan få råd om arbejdsmiljø i vagtbranchen.
Arbejdsskader
Alle kan falde eller på anden måde komme til skade på jobbet.
VSL har en ekspert i arbejdsskader. Det er nødvendigt, fordi så mange vagter får en skade på jobbet. Det betyder også, at vi er eksperter, når det gælder arbejdsskader i vagtbranchen, og at mange medlemmer får en stor erstatning for deres arbejdsskade.

Hvis du kommer til skade på jobbet, skal du kontakte fagforeningen, så vi kan hjælpe dig. Reglerne er så komplicerede, at ingen kan køre en arbejdsskadesag selv.

Har du råd til ikke at få hjælp, hvis du kommer til skade?
  • Det er kun medlemmer af fagforeningen, der kan få kørt en arbejdsskadesag af VSL’s ekspert.
Langvarig sygdom, førtidspension, fleksjob
Hvis du bliver langvarigt syg, har vi en socialrådgiver, som kan hjælpe dig med kontakten til kommunen. Du får også hjælp til at søge om ret til fleksjob, førtidspension, seniorpension og Arne-pension.
  • Det er kun medlemmer af fagforeningen, der kan få hjælp hos vores socialrådgiver.
Uddannelse og karriererådgivning
Hvis du vil tage kurser og efteruddannelse, kan VSL hjælpe dig med at finde den rette uddannelse.
VSL har en ekspert, som kender alt til job- og uddannelsesmulighederne i vagtbranchen. Hos ham kan du få gode råd til at lægge en plan for din karriere.
  • Det er kun medlemmer af fagforeningen, der kan få rådgivning om uddannelse og karriere i vagtbranchen.
Kontante fordele
Udover de mange faglige fordele, er der også kontante fordele ved at være medlem af fagforeningen.

Forsikring
  • Du får en gruppelivsforsikring, som sikrer en sum penge til dine efterladte, når du dør.
  • Du får en fritidsulykkesforsikring for 39 kroner om måneden. De første 3 måneder er gratis.
  • Rabat på forsikringer hos Alka og billige forsikringer hos TJM Forsikring
Rabatter og tilbud
  • Medlemskortet PlusKort giver rabat i mere end 1.300 butikker og webshops.
  • Du kan få et Forbrugsforeningskort. Det første år er gratis.
  • Gratis onlinekurser i blandt andet sprog og IT
  • Billigt mobilabonnement hos Alka Mobil
  • Billigt billån i Arbejdernes Landsbank
Har du råd til ikke at være med i fagforeningen?
Meld dig ind her

Tip en kollega om medlemskab her, så får I begge et gavekort på 300 kroner.

Vigtige nyheder

Har din lønseddel brug for et løntjek?

Som medlem af VSL kan du altid få et løntjek, hvor vi ser, om alt er OK. Du kan også selv løbende tjekke din lønseddel. Se her, hvad du skal holde...

Læs mere her