24. okt. 2022

Vagternes Fagforening VSL har indstillet Mohamed Noor som årets tillidsrepræsentant. Han er vagt i et sikkerhedsfirma og ny tillidsrepræsentant.

Faglig
Billede til nyheden
Mohamed Noor kæmper med 4 andre om at blive årets tillidsrepræsentant

Mohamed Noor er en af 5 ekstraordinære tillidsrepræsentanter, der skal kæmpe om at blive årets tillidsrepræsentant.

Vagternes Fagforening VSL har indstillet Mohamed Noor som årets tillidsrepræsentant.

Han er vagt i et sikkerhedsfirma og ny tillidsrepræsentant.

Har sat sig godt ind i stoffet

Mohamed Noor er noget helt særligt. Altid glad og smilende med en fantastisk stor iver og begejstring. En stor gevinst for sine kolleger og altid tillidsvækkende.

Selvom han er nyvalgt, har han sat sig godt i stoffet. Han kender overenskomsten ud og ind, og han undersøger udfordringerne godt, inden han sætter noget i gang.

Det bedste ved ham er, at han er så interesseret i sine kolleger og deres udfordringer. Han ønsker virkelig at gøre en forskel.

Han lytter til dem. Han ringer til dem. Han sender dem sms. Han skriver i Messenger. Han sender dem video. Han har simpelthen en super god kommunikativ tilgang til sine kollegaer og kan bare lide at tale med dem.

Og det er noget, der giver resultater.

Organiserer kollegerne

Mohamed har formået at organisere størstedelen af kollegerne.

Samtidig er han respekteret af sin arbejdsgiver for sin viden, venlige væsen og for at stå fast på kollegernes ret.

Hvis vi alle var som Mohamed, ville Den danske model være i gode hænder.

Prisfest 17. november

Den 17. november er der prisfest klokken 18 til 22 i DR Koncerthuset, Studie 2 i København.

Formanden for juryen er sidste års vinder, René Bøhm Jensen fra DR. Her kan du se, hvem der ellers sidder i juryen, der skal kåre årets TR. Nu løftes sløret: Her er juryen, der skal kåre Årets tillidsrepræsentant 2022 (a4medier.dk)

Der er 250 billetter, og alle har mulighed for at købe billet til prisfesten. 

Du kan finde mere information om prisfesten her. 

Relaterede nyheder