Sundhedsordning

Stress

Er stress farligt?

Kortvarig stress er ikke farligt. Det er den vedvarende stress, du skal være opmærksom på. Hvis du har følt dig stresset igennem længere tid, kan der være noget i dit arbejds- og/eller privatliv, der ikke fungerer. Langvarig stress kan føre til den alvorlige lidelse depression. Du må derfor aldrig acceptere de langvarige og konstante stress symptomer.

Der findes mange forskellige stresstests på nettet, men vær altid forsigtig med at diagnosticere dig selv på grund af en test. Det er lægernes arbejde og kun læger og psykologer der må stille diagnoser. Det kan være, at du er omfattet af gratis psykologhjælp gennem overenskomstens pensionsselskab eller via dit firma.

Er du blevet syg med stress på grund af arbejdet, bør du kontakte din læge, arbejdsmiljørepræsentant og tillidsrepræsentant. Det er vigtigt at du får den rette hjælp fra din læge, men det er også vigtigt at dine tillidsvalgte er klar over, at en eller flere kollegaer bliver syge på grund af arbejdspladsen. 

Det er altid op til dig selv, hvem du deler dine sundhedsoplysninger med. Men i nogle tilfælde kan det være en fordel for dig selv at være åben omkring at sygdom skyldes arbejdet. Især hvis der skal ændres forhold på arbejdspladsen, for at du kan vende tilbage til arbejdet, uden at blive syg igen.

Som medlem må du altid ringe ind til VSL for at tale om dine muligheder i en svær situation. Husk også at bruge din nærmeste tillidsrepræsentant eller arbejdsmiljørepræsentant.

Det er vigtigt for VSL, at du ikke står alene i en svær situation på din arbejdsplads.

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen. Livslinjen er bemandet alle årets dage fra 11-05 på telefon 70 20 12 01. Du kan læse mere om Livslinjen her

Bliv medlem i dag. 

Meld dig ind i dag og at få råd og hjælp til det psykisk arbejdsmiljø