OK-Brud

VSL er eksperter i overenskomstbrud og overenskomstfortolkning i vagtbranchen.

Hvis overenskomsten ikke overholdes, er der tale om overenskomstbrud.

Hvis du oplever at overenskomsten ikke bliver overholdt på din arbejdsplads, skal du kontakte din tillidsrepræsentant.
Tillidsrepræsentanten skal forsøge at løse sagen lokalt.

Kan arbejdsgiveren og tillidsrepræsentanten ikke blive enige, skal der skrives et uenighedsreferat, og sagen bliver overdraget til VSL.

VSL vil så afholde et lokalt forhandlingsmøde i firmaet, for at opnå enighed.

Lykkes det ikke, vil sagen blive overdraget til Serviceforbundet, og vil blive forhandlet i den arbejdsgiverorganisation, som har overenskomsten.

Sager der ikke opnås enighed i, kan enten ende i Arbejdsretten eller som faglig voldgift sag.

Er der ikke en tillidsrepræsentant på din arbejdsplads, skal du straks kontakte VSL, hvis din overenskomst ikke bliver overholdt. 

Arbejdsretten og faglig voldgift

Det er kun den fagforening og arbejdsgiverforening, som har overenskomsten, der kan føre sag ved Arbejdsretten.

Andre fagforeninger kan ikke anlægge sag.

Arbejdsretten bedømmer sager

  • om brud på overenskomster
  • om lovligheden af konflikter
  • om hvorvidt en overenskomst består.

Arbejdsretten er den eneste domstol på sit område, og dens domme kan derfor ikke appelleres til de almindelige domstole.

En faglig voldgift sag, handler oftest om en uenighed om forståelsen eller anvendelsen af overenskomsten. 

VSL er den eneste fagforening i vagtbranchen, som kan tage en sag i Arbejdsretten.