En arbejdsgiver hjemsendte en vagt uden løn under corona-nedlukningen af Danmark, men det var der ikke hjemmel til i overenskomsten, og der var heller ikke indgået en aftale med den faglige organisation.
VSL kørte sammen med Serviceforbundet sagen til Arbejdsretten, som mente, at arbejdsgiver var nærmest til at bære risikoen for den opståede situation. Arbejdsretten lagde vægt på, at virksomheden havde haft mulighed for at benytte lønkompensationsordningen, men undlod dette, og at medarbejderens forsørgelsesgrundlag og tilknytningen til virksomheden var behæftet med usikkerhed i lang tid. På den baggrund mente Arbejdsretten ikke, at virksomheden kunne hjemsende medarbejderen uden løn, når der heller ikke var hjemmel hertil i overenskomsten eller særlig aftale.
Arbejdsgiveren mente, at det kunne man med baggrund i det almindelige force majeure begreb, og det var mest nærliggende, at det var arbejdstager og ikke arbejdsgiver, der skulle bære risikoen for, at vagten blev hjemsendt uden løn, fordi der var nedlukning af landet og CPH-lufthavn grundet corona.
”VSL mente, at arbejdsgiveren var nærmest til at bære risikoen, og at arbejdsgiveren kunne have søgt lønkompensation, hvilket man ikke gjorde. Det har Arbejdsretten nu givet os medhold i, og vi er meget tilfredse, også fordi sagen er principiel”, siger næstformand i VSL, Robert F. Andersen
”Vi har blandt andet argumenteret med, at det ikke er rimeligt, at arbejdstager skal bære risikoen for ikke at få løn, særligt ikke når arbejdsgiver havde mulighed for at tage imod statens lønkompensationsaftale, men valgte ikke at gøre det. Hertil kommer, at arbejdstager heller ikke kunne få dagpenge under hjemsendelsesperioden, netop fordi der ikke var hjemmel til hjemsendelse uden løn i overenskomsten, eller der var indgået særskilt aftale om det.”
