1. og 8. august i år havde Torben Jørgensen og Martin Halama 50-års jubilæum i statens tjeneste. I mange år har de sørget for, at skiftende ministre bliver hentet og bragt.
Torben Jørgensen blev fastansat som ministerchauffør i 1986, da Uffe Ellemann spurgte, om han ville være ministerchauffør, og han har kørt for 20 ministre. Martin Halama blev fastansat som ministerchauffør i 2000 og har kørt for 12 ministre. Hans første minister var Jan Trøjborg.
Lige nu kører Torben for uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen. Martin Halama kører for justitsminister Mattias Tesfaye.
Det kommer ikke videre
Tillid og åbenhed kunne godt være nøgleord for de 2 chaufførers forhold til deres minister. For der er intet glas mellem chaufføren og ministeren, når de sidder i bilen. Derfor hører og ser de alt.
- I bilen er vi blinde og døve. Vi hører selvfølgelig meget, men det kommer ikke videre. Nogle gange vil ministeren gerne snakke, og det er hyggeligt. Andre gange siger vi ikke så meget til hinanden. Det er jo dels et rullende kontor, hvor ministeren udfører en lang række opgaver, dels et pusterum, hvor ministeren kan slappe af i en travl hverdag, siger Torben Jørgensen og Martin Halama, der kører i henholdsvis en BMV 745eL og en Mercedes S580eL.
Tillid er vigtig
Der er som regel et godt forhold mellem chauffør og minister. De skal kunne stole på hinanden og acceptere hinandens opgaver. Det lærte Nick Hækkerup engang som ny minister.
- På en af de første ture, jeg kørte med Nick Hækkerup som ny minister, sagde han: ”Hvorfor kører du til højre, skal vi ikke til venstre her?” Jeg svarede: ”Hvis du passer dit arbejde, så passer jeg mit.” Det var måske lidt frækt, for han var ny, og han ville bare hjælpe. Men derefter blandede han sig ikke i kørslen, og han vidste, at han kunne stole på mig, fortæller Martin Halama.
- Tilliden mellem chauffør og minister skal være i orden. Ministrene kan bedst lide, at det er den faste mand, der kommer. Og vi er glade for, at de værdsætter vores service og kan lide at være i selskab med os, siger Torben og Martin.
Service i yderste konsekvens
De 2 chauffører kan planlægge deres arbejdstid ud fra ministerens kalender, men der sker hele tiden ændringer, nogle gange samme dag. Og hvis man ikke er meget fleksibel, er det nok ikke ministerchauffør, man skal være.
Opgaven er at være til rådighed lige præcis, når ministeren har brug for det, og Torben Jørgensen beretter om et tidspunkt, hvor han næsten tog sine pligter for alvorligt.
- Mogens Lykketoft havde et aftenmøde i Nyrupsgade. Han boede på Østerbro og cyklede ofte, og jeg havde fået besked på, at han cyklede til mødet og hjem igen. Men det regnede voldsomt, så jeg monterede cykelanhængeren på bilen og kørte hen for at hente ham. Da han kom ud fra mødet, sagde jeg: ”Hej Mogens, det regner voldsomt, og jeg vil yde dig den service at køre dig”. Han tog sit regnslag på og kørte hjem på cykel. Næste dag sagde han til mig: ”Når vi har en aftale, så har vi en aftale.”
Kørsel og pauser
Og hvad laver en ministerchauffør så, når ministeren er til møde? Drikker kaffe, siger Martin og Torben samstemmende og uddyber:
- Der bliver drukket en del kaffe på dage, hvor vi kører korte ture og holder og venter på næste tur. Men vi går også rundt og snakker med vores kolleger i betjentstuen og på kontorerne. Og så vasker og støvsuger vi bilen.
Broen har ændret arbejdsdagene
En typisk arbejdsdag starter med, at chaufføren henter ministeren på dennes bopæl. Og så bliver ministeren kørt rundt til møder og arrangementer. Nogle dage foregår det hele i København, og nogle ministre foretrækker at gå eller cykle de korte ture. Men der er også en del lange ture, og her har Storebæltsbroen betydet en ændring i arbejdet.
- Tidligere skulle vi beregne kørsel i forhold til færgen, og det kunne være besværligt. Det er sket, at vi har misset en færge, og så bliver man jo ærgerlig og flov, selvom det er sket på grund af trafikken. I dag kører vi i bil hele vejen. Det er meget nemmere, men det giver selvfølgelig også mere køretid i stedet for den naturlige pause på færgen.
- Noget andet, som har ændret sig i årenes løb, er naturligvis det teknologiske. Vi havde jo ikke GPS i gamle dage, så vi måtte selv anslå, hvornår vi ville være fremme. Nu beregner GPS’en køretiden, så vi ved, hvornår ministeren kan ankomme.
- I starten havde vi en personsøger, der bippede, og så skulle man ringe til det nummer, der blev vist. Tidligere hentede vi papirer, hvis der var rettelser til dokumenter, der skulle bruges i et møde. I dag er posten er elektronisk, og det sparer mange ture, fortæller Torben Jørgensen og Martin Halama.
Har også kørt statsbesøg
Selvom Martin og Torben ikke har kørt som ministerchauffører i alle 50 år, så har det med at køre bil for andre været en væsentlig del af deres arbejdsliv. De har begge været afløsere, inden de blev fastansatte ministerchauffører, og de har begge kørt statsbesøg tidligere.
- Udenrigsministeriet havde dengang en såkaldt flagvogn, som blev stillet til rådighed ved statsbesøg, og vi har kørt med flere højtstående personer, som var på statsbesøg, blandt andet Israels premierminister og præsident Shimon Peres, den egyptiske generalsekretær for FN Boutros-Ghali og Tanzanias præsident Julius Nyerere, siger Torben Jørgensen og Martin Halama.
50 år i statens tjeneste
Det var nok ikke i de 2 unge knægtes tanker, da de startede som piccoloer i staten for 50 år siden, at de skulle blive hængende så længe. Men sådan blev det. De elsker begge deres arbejde, og når det er blevet til 50 år, kan det kun betyde, at arbejdspladsen elsker dem.
