Som vagt kommer du jævnligt til at møde konflikter og aggressiv adfærd.
Mange situationer kan du løse selv.
Men der er også situationer, som du ikke er uddannet til at klare, ikke har ressourcerne til at klare alene, eller som du måske ikke har lov til at forsøge at løse selv.
For at få et godt psykisk arbejdsmiljø som vagt, er det derfor vigtigt, at du har tjek på, hvad du selv kan løse, og hvornår du skal træde til side og i stedet slå alarm og overlade situationen til politiet.
Det kan du blive klogere på i en video fra Branchefællesskab for Arbejdsmiljø for Service - Turisme (BFA Service – Turisme). Filmen varer lidt over 2 minutter.
Se video her:
Når situationen spidser til from BFA Service - Turisme on Vimeo.
”Vi behandler desværre ofte arbejdsskader, som kunne være undgået. Det er derfor vigtigt at huske på, at vi vagter bliver betalt for at observere og melde, ikke for at blive stukket ned eller komme til skade, for i de situationer er ingen løn høj nok,” siger Martin Nielson, som er arbejdsmiljøkonsulent i Vagt & Sikkerhedsfunktionærenes Landssammenslutning, VSL.
Forebyggelse af Vold og Trusler på arbejdspladsen
Værktøjskasse om med viden, gode råd og konkrete anvisninger på forebyggelse og håndtering af vold og trusler på arbejdspladsen.