Om ikke særligt lang tid vil du – med stor sandsynlighed – rundt omkring i de danske byer se en ny type af vagter, de såkaldte kommunale tryghedsvagter. Det er et forslag fra regeringen, som er en ny måde at give private vagter beføjelser til at træde ud i det offentlige rum for at sikre ro og orden.
Selvom det giver rigtig god mening at have et ekstra tryghedsværn, der hurtigt kan rykke ud ved indbrud eller gadeuorden, skal regeringen dog lige træde på bremsen og se på vagternes generelle kompetencer. Ikke kun for de kommunale tryghedsvagter, men for hele vagtbranchen.
Vi er naturligvis glade for, at regeringen ønsker at hjælpe det pressede politi med opgaver, som vagterne er i stand til at løse med de rette forudsætninger – men det er netop disse forudsætninger, som regeringen skal genoverveje, om vagterne bliver givet.
Rent historisk er vagtvirksomhed et af de ældste erhverv i Danmark, og det er et område, der ligesom mange andre brancher har været igennem en rivende udvikling de seneste år. Desværre er lovgivningen og de krav, vi stiller til uddannelsen og den personlige sikkerhed, desværre ikke fulgt med tiden.
Den nuværende lovgivning er et levn fra 1980’erne, der på ingen måde sikrer hverken vagternes egen sikkerhed eller de nødvendige kompetencer.
Hæve krav for vagtuddannelsen
Kernen i problemet er den meget korte uddannelse, som man kan tage for at blive vagt, og som på ingen måde sikrer dem de kvalifikationer, det kræver at stå vagt i dag.
Der eksisterer en erhvervsfaglig uddannelse som sikkerhedsvagt, men man kan i stedet også tage et kursus på seks uger, og det er på ingen måde undervisning eller praktisk erfaring nok til at sikre, at man kan håndtere de mentalt og fysisk svære og ubehagelige situationer, som vagter risikerer at stå overfor.
En undersøgelse lavet af Dansk Industri viste, at over 45 procent af vagterne i 2020 ikke havde nogen relevant erhvervsfaglig uddannelse, for de unge under 25 år er det mere end 85 procent af medarbejderne, der er ufaglærte. Det tal er alt for højt, og vi bliver nødt til at hæve kravene for vagtuddannelsen gennem lovgivning.
Den nuværende lovgivning er et levn fra 1980’erne, der på ingen måde sikrer hverken vagternes egen sikkerhed eller de nødvendige kompetencer, som det kræver at håndtere de meget stressede situationer, de oplever. Inden jeg blev formand, har jeg selv stået vagt, og jeg kan skrive under på, at man aldrig kan forudsige, hvordan en arbejdsdag forløber. Det er et hårdt fysisk og mentalt arbejde, som vi skylder nye vagtaspiranter at blive rustet ordentligt til.
Passe på vagterne, så de kan passe på os
Vagter er nemlig ikke bare store brød på over to meter, der sørger for at tjekke ID på håbefulde teenagere en lørdag aften på Crazy Daisy, men en vital del af samfundet, der sørger for, at vi hver dag kan føle os trygge.
De passer på os overalt, uanset om vi skal ud og rejse, om vi skal handle i et storcenter, eller om vi skal tage toget hjem en mørk aften. Derudover ser vi en stigende efterspørgsel efter vagter i det danske erhvervsliv, og nu også i kommunerne.
Vi bliver dog nødt til at passe på vagterne, og give dem de rette kompetencer, så de kan passe på os. Regeringen skal derfor tænke sig alvorligt om, inden de giver Danmarks 98 kommuner mulighed for at sende en enlig vagt ud og stoppe indbrudstyve uden korrekt uddannelse.
Derfor er min opfordring klar: Løft det generelle uddannelsesniveau og den personlige sikkerhed hos de mange mennesker, der hver dag går på arbejde for at passe på Danmark. Det skylder vi både os selv og fremtidens vagter.
