Lovforslaget skal gælde fra 1 . juli 2023, hvor kommunerne i en 3-årig forsøgsperiode får mulighed for at anvende tryghedsvagter.
Tryghedsvagter kan være godkendte kommunalt ansatte vagter eller godkendte vagter i autoriserede vagtvirksomheder.
Tryghedsvagterne kan supplere politiets arbejde med at opretholde ro og orden i det offentlige rum. Opgaver som i dag er en politimæssig opgave.
Justitsministeriet skriver i en pressemeddelelse, at tryghedsvagterne skal være med til at sikre tryghed i kraft af deres tilstedeværelse i gadebilledet og ved at agere ekstra ”øjne og ører” for politiet. De skal kunne sættes ind i områder, hvor borgerne oplever særlig utryghed, f.eks. i områder med mange udendørs fester og forsamlinger. De vil også kunne sættes ind på stationsområder eller i boligområder, hvor der er særlig risiko for indbrud.
Trygheden mangler
Tryghedsvagterne skal overtage opgaver, som i dag varetages af politiet. Men hvor betjentene er beskyttet via lovgivning, er tryghedsvagternes sikkerhed ikke en del af lovforslaget.
”Der er overhovedet ikke tænkt på tryghedsvagternes sikkerhed i dette forslag. Der er ikke hverken krav om kropsbårne kameraer, overfaldsalarmer eller antallet af vagter på en opgave, og vi ser det som en nødvendighed, at regeringen genovervejer lovforslaget, så vi kan sikre tryghedsvagternes vilkår, når de går på arbejde”, forklarer en bekymret Peter Jørgensen, formand for Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes fagforening (VSL). ”Vagter er i dag kun beskyttet på samme måde som enhver anden borger. Det er simpelthen ikke godt nok, når vi samtidig hører borgmestre forvente, at tryghedsvagterne skal udskrive bøder og foretage civile anholdelser.”
Behov for mere uddannelse
I lovforslaget lægges der op til, at tryghedsvagterne skal gennemgå en supplerende uddannelse, inden ansættelsen træder i kraft. Længden, og hvordan denne supplerende uddannelse skal skrues sammen, er endnu ikke beskrevet.
”Vi har tydeligt gjort opmærksom på, at der er behov for en forlænget uddannelse af vagterne. Derfor er vi forundrede over, at regeringen ikke har lyttet til vores synspunkter i forhold til lovforslaget. Vi repræsenterer de mennesker, der, med det her lovforslag, skal øge trygheden for danskerne rundt omkring i hele landet. Derfor mener vi også, at det er essentielt, at regeringen skaber de rette forudsætninger for, at vagterne kan varetage opgaven, inden de sendes ud som tryghedsvagter i landets kommuner”, siger Peter Jørgensen formand for VSL.
Bekendtgørelse på vej
I forbindelse med lovforslaget skal der laves en bekendtgørelse, som blandt andet skal beskrive, hvad den supplerende uddannelse skal bestå af.
”Den bekendtgørelse er utrolig vigtig. Vi forventer at blive hørt og taget med på råd, da vi kender vagternes udfordringer bedst,” siger Peter Jørgensen fra VSL. ”I den forbindelse vil vi også pointere, at der er behov for øget sikkerhed.”
Har rejst krav om overenskomst
Da kommuner ikke tidligere har kunnet ansætte vagter, har der hidtil ikke været en overenskomst på området. Derfor har VSL rejst krav om at overenskomstdække de kommunalt ansatte tryghedsvagter.
”Vi har rejst kravet overfor KL, da vagterne skal sikres overenskomst og ordnede forhold, hvis de ansættes direkte af kommunen,” siger Peter Jørgensen fra VSL.
Lovforslaget om tryghedsvagtenes opgaver
Tryghedsvagter kan henstille til personer, der forstyrrer den offentlige orden m.v. på steder, hvortil der er almindelig adgang, at stoppe den forstyrrende adfærd m.v.
Efterkommes en henstilling ikke, kan tryghedsvagter tilkalde politiet.
Tryghedsvagter kan i forbindelse med deres virksomhed foretage foto- og videooptagelser af personer, der befinder sig på et sted, hvortil der er almindelig adgang, med henblik på at dokumentere forstyrrelser af den offentlige orden m.v. eller øvrige strafbare forhold.
Tryghedsvagter skal på begæring af politiet overdrage foto- og videomateriale efter stk. 2, hvis politiet vurderer, at foto- og videomaterialet kan have betydning for politimæssig opfølgning.
Kilde: Justitsministeriet
