Det kræver stor tålmodighed og grundig oplæring at være digitaliseringsoperatør i Rigsarkivet. Præcision og kvalitet er nøgleord.
For det er vigtige og skrøbelige materialer, Laurits sidder med hver dag på jobbet.
”Vi er lige startet på et stort projekt med at digitalisere enestående dokumenter af national betydning. Det kan for eksempel være H.C. Andersens breve. Alderen gør jo noget ved materialerne, selv om de bliver opbevaret og håndteret korrekt. Når vi digitaliserer, sørger vi for, at man også i fremtiden har adgang til disse materialer,” forklarer Laurits Thomas Rasmussen, der har arbejdet i Rigsarkivet i godt 6 år. Han er også tillidsrepræsentant for kollegerne.
Eksternt finansieret
Opgaverne bliver bestilt og betalt af fonde, forskningsinstitutioner og andre eksterne aktører.
”Opgaverne følger pengene, så vi kan ikke selv vælge, hvad vi skal digitalisere,” siger Laurits Thomas Rasmussen og fortsætter: ”Vi bliver målt på det, vi laver. Og vi skal leve op til en række kvalitetskrav og ISO-standarder. Det betyder, at vi ser hinandens ting igennem for at minimere fejl og sikre, at vi har høje standarder og en ensartet og god kvalitet.”
Sådan foregår digitaliseringen
Opgaven består i at affotografere de gamle dokumenter på papir. På Laurits bord står en kamerasøjle med et systemkamera monteret på en arm, så kameraet vender ned mod bordpladen. Det er koblet til hans pc. På den anden side af bordet har han en stærk lampe, så dokumentet kan blive godt belyst.
Når et dokument eller en protokol er fotograferet, skal Laurits anvende software til at beskære billedfilerne, så der er en smal sort kant rundt om.
Derefter bliver den pågældende enhed eller aflevering kvalitetssikret af en af hans kolleger, der her ser billederne igennem for at sikre, at de overholder den høje kvalitet og standard, der forventes i produktionen.
Peger også ind i fremtiden
Hvis nogen tænker, at det da kan være lige meget at bevare fortiden, kan de godt tænke om igen. For ud over den historiske værdi af at kende fortiden, så kan vores fortid også bruges som grundlag for fremtiden.
”Vi har lige afsluttet et stort projekt om at digitalisere 350 års gamle skibsjournaler. Det er Danmarks Metrologiske Institut (DMI) og Rigsarkivet, der har samarbejdet om opgaven og dertil hørende forskning med støtte fra A.P. Møller Fonden. Ved at trække vejrdata ud og analysere dem, kan DMI blive bedre til at forudse vejret i fremtiden.”
Læs mere om digitaliseringen af Danmarks fortid
Her kan du læse mere om digitaliseringen.
Fortidens vejr er fremtidens klimadata
Digitaliseringen af arkivalier af enestående national betydning
