Nu har hun fået medhold i Arbejdsretten efter halvandet års kamp med sin tidligere arbejdsgiver, BS Security.
“Det handlede ikke kun om pengene. Det handlede om at få det, jeg havde ret til,” fortæller Jeanette.
Lovet nattevagter men fik noget andet
Jeanette blev ansat i marts 2024 på en kontrakt med 120 timer. Hun blev lovet 12-timers nattevagter på Femern.
Men sådan gik det ikke.
I stedet fik hun korte vagter og 7-timers vagter i kantinen på Femeren.
“Det er godt nok langt at køre for 7 timer. Derfor gjorde jeg opmærksom på, at de havde lovet 12-timers vagter, men det var andre, der fik dem.”
Hun fandt senere ud af, hvem der havde fået de vagter, hun var blevet stillet i udsigt.
“Arbejdsgiveren tog selv de vagter, som han havde lovet mig. Det kunne jeg se i rapporterne.”
Det endte med, at Jeanette måtte tage arbejde som ferieafløser i et andet firma for at få flere timer.
Ulovlig klausul til 100.000 kroner
Et løntjek hos VSL viste, at der var fejl i hendes løn. Men det afslørede også noget endnu mere alvorligt.
I hendes kontrakt stod der, at hun skulle betale 100.000 kroner, hvis hun tog arbejde hos en virksomhed, som BS Security var underleverandør for.
Klausulen er ulovlig.
VSL fik medhold i, at den var ugyldig, og Jeanette blev tilkendt 5.000 kroner i godtgørelse af Arbejdsretten.
Selv efter at fagforeningen gjorde opmærksom på problemet, blev klausulen gentaget i en ny kontrakt.
Konflikt med arbejdsgiveren
Da VSL gik ind i sagen, blev tonen hård.
Jeanette blev ringet op under sin ferie og fik en skideballe. Arbejdsgiveren mente, at han havde gjort hende en tjeneste ved at ansætte hende.
Kort efter stoppede hendes vagter på Femern.
Hun blev i stedet sat på andre opgaver, blandt andet på Hovedbanegården
“Der har hele tiden været problemer med dem,” siger hun om vagtfirmaet, som har cirka 15 ansatte.
Lukket ude af systemet og bortvist under sygdom
Da arbejdsgiveren blev opmærksom på lønkravet, blev Jeanette lukket ude af vagtplanssystemet Deltaplan.
Hun kunne ikke længere se sine vagter eller melde afbud digitalt.
I stedet fik hun tilsendt skærmbilleder af sine vagter på mail.
Da hun senere blev syg med galdesten og ringede for at melde sig syg, blev hun mødt med kritik. Kort efter blev hun bortvist for ikke at møde op, selvom hun havde meldt sig syg.
Bortvisningen blev senere trukket tilbage.
Træk i løn for arbejdstøj
Efter hun havde sagt op og fået nyt fuldtidsarbejde, opstod endnu en konflikt.
Hun forsøgte at returnere sit arbejdstøj via en kollega, men arbejdsgiveren afviste at modtage det.
Alligevel blev hun trukket 3.500 kroner i løn.
Arbejdsretten fastsatte senere beløbet til 1.000 kroner.
“Det var unfair”
Sagen trak ud i halvandet år, før den endelig blev afgjort.
“Det var unfair. Han vil jo også gerne have penge fra sine kunder, så selvfølgelig vil jeg også have mine. Han kunne have stoppet sagen for halvandet år siden, men han var jo pisse fornærmet, og derfor ville han ikke betale,” siger Jeanette. ”Tænk, at han udebliver fra møder med fagforeningen og skaber sig sådan.”
I dag er hun videre i et nyt fuldtidsjob, hvor hun har fået mere ansvar og er blevet teamleder, og er lettet over, at sagen er slut.
“Jeg er bare glad for, at det er overstået,” siger Jeanette. ”Det er rigtigt dejligt, at jeg nu er i et firma, hvor jeg er påskønnet, og hvor der er styr på sagerne.”
Hos VSL opfordrer næstformand Robert Andersen medlemmer til at reagere, hvis noget ikke stemmer.
“Jeanettes sag viser, hvor galt det kan gå, men også at det kan betale sig at tage fat i os. Vi hjælper medlemmer med at få det, de har krav på,” siger han.
Har du været i tvivl om din løn eller dine vilkår, kan det være en god idé at få det tjekket.
