Arbejdsskader

En arbejdsskade dækker over 2 begreber: En arbejdsulykke og en erhvervssygdom. 

En arbejdsulykke er en skade, som sker pludseligt i forbindelse med arbejdet, og som medfører fysisk eller psykisk skade. Hændelsen eller påvirkningen sker pludseligt eller inden for 5 dage. 

En erhvervssygdom er en påvirkning og belastning i dit job, som er sket over en længere periode. 

Hvis du for eksempel får en skade i ryggen ved et fald, så vil det være en ulykke. Men hvis du får en skade i ryggen som følge af længere tids overbelastning, for eksempel ved forkert arbejdsstilling, så vil det være en erhvervssygdom. 

Desværre sker der af og til ulykker inden for vagtbranchen. I en del tilfælde resulterer det i erstatningssager. Derfor er forløbet efter ulykken meget vigtigt at håndtere korrekt.

De første journalnotater, der skrives om en arbejdsulykke, spiller en afgørende rolle for resten af sagsforløbet og muligheden for anerkendelse af ulykken som en arbejdsskade. Opsøg altid skadestue eller læge så hurtigt som muligt for at få registreret arbejdsulykken korrekt. Husk at fortælle om alle gener til lægen. Der skal stå, at det er sket på arbejdet. Det er meget vigtigt. 

Det er også vigtigt at sikre dokumentation hurtigst muligt, for eksempel ved at fotografere skadestedet. Er der vidner, vil det være godt, hvis de skriver deres observationer ned. Lægenotater og videoovervågning er også god dokumentation.

Din arbejdsgiver skal anmelde arbejdsulykken inden for 14 dage. Send en præcis beskrivelse af, hvad der er sket samt tid og sted til arbejdsgiver, så der ikke opstår fejl og misforståelser.

Husk, at en arbejdsskade kan være både fysisk og psykisk. 

VSL har lavet en kampagne ”På vagt efter arbejdsulykken”. Kampagnen indeholder en overskuelig oversigt over, hvad du skal være opmærksom på, lige fra ulykken indtræffer til det videre forløb.  

Se plakaten her

Skyldes en arbejdsulykke vold eller trusler, skal du være hurtig og få anmeldt det til politiet. Ellers kan du miste muligheden for erstatning for svie og smerte, tabt arbejdsfortjeneste, tingskade, behandlingsudgifter mv. 

I offererstatningslovens §10 står der, at erstatningen er betinget af, at lovovertrædelsen er anmeldt til politiet inden 72 timer. Der findes særlige undtagelser for fristen på 72 timer. Kontakt derfor altid VSL for en sikkerhedsskyld.

Skadelidte skal selv løfte bevisbyrden for hændelsen i arbejdsskadesager. Så hvis du for eksempel er faldet på en isglat trappe, så skal du, din kollega eller en forbipasserende dokumentere, at trappen var glat, og at det derfor var årsagen til din ulykke. 

Sørg altid for at sikre dokumentation hurtigst muligt. Det er en rigtig god ide at fotografere det sted, hvor ulykken er sket. 

Bed vidner om at skrive deres observationer ned. Lægenotater og videoovervågning er også vigtig dokumentation.

Det er arbejdsgivers ansvar. Send præcis beskrivelse af hændelsesforløb, tid og sted til arbejdsgiver, så der ikke opstår fejl og misforståelser. Er det dig, der er kommet til skade, så modtager du en kopi af anmeldelsen i din digitale postkasse.

I arbejdsskadesikringslovens §31 står der, at en arbejdsulykke, der antages at kunne begrunde krav på ydelser efter loven, skal anmeldes snarest muligt og senest 14 dage efter ulykkens indtræden. 

Undlader arbejdsgiveren at anmelde inden for tidsfristen, straffes det med en administrativ bøde. Hvis din arbejdsgiver ikke vil anmelde din arbejdsulykke, så gør VSL det for dig. Men det er altid bedst for dig, som er kommet til skade, at din arbejdsgiver også anerkender det, der er sket. Så står du altid bedst i en arbejdsskadesag.

Din læge eller tandlæge har på samme måde pligt til at anmelde sygdomme, som kan skyldes dit arbejde. Pligten til at anmelde erhvervssygdomme indtræder allerede, når din læge vurderer, at en sygdom muligvis er arbejdsbetinget. Vil din læge ikke anmelde en erhvervssygdom, så vil VSL altid gerne henvise dig til de Arbejdsmedicinske klinikker i Danmark.

Bagatelgrænsen for, hvad din arbejdsgiver har pligt til at anmelde, er blå mærker og mindre smerter, som går over af sig selv og ikke kræver behandling. 

Du skal dog være meget opmærksom på, at det, der kan ligne en bagatel, som f.eks. en splint i øjet, kan udvikle sig til infektion med alvorlig synsnedsættelse til følge.

Selv en lille rift i huden kan blive fatal, hvis du er uheldig at komme i berøring med kloakvand.

Som tilskadekommen har du ret til selv at anmelde en arbejdsskade inden for et år efter en arbejdsulykke. Her hjælper VSL dig også.

Du kan altid se og følge dine arbejdsskadesager på Arbejdsmarkedets Erhvervssikring hjemmeside under ”SE SAG”

Skyldes arbejdsskaden en ansvarlig modpart, er det vigtigt at få rejst krav efter erstatningsansvarsloven.

En erstatningsansvarlig kan være en modpart i trafikken, men det kan også være en arbejdsgiver, der ikke har haft sikkerheden i orden. 

Krav om erstatningsansvar skal rejses hurtigst muligt. Kontakt altid VSL, hvis du er i tvivl, om der er ansvar i en sag.

Hvis din arbejdsgiver ikke anmelder arbejdsulykken, selv om det er lovpligtigt, kan du selv anmelde den. 

Fristen for selv at anmelde en arbejdsulykke udløber efter et år. Der findes dog undtagelser for denne regel. Kontakt altid VSL hvis du er i tvivl.

Husk at gemme alle dokumentationer af dine udgifter til medicin og behandling. Behandlingsudgifter kan dækkes i op til et år efter en anerkendt arbejdsulykke. Apoteket kan lave en udskrift over alle køb 12 måneder tilbage.

Husk, at der senere kan opstå skader, som måske ikke var tydelige ved ulykken. Det kan for eksempel være tandskader. 

Du kan altid anmelde, se og følge dine arbejdsskadesager på Arbejdsmarkedets Erhvervssikring hjemmeside under ”SE SAG” 

VSL hjælper altid med at anmelde en arbejdsskade, hvis din arbejdsgiver ikke gør det.

En erhvervssygdom er en sygdom eller lidelse, som skyldes arbejdet eller de forhold, som arbejdet er foregået under. Sygdommen skal være opstået på grund af påvirkninger på arbejdet og have en varighed på mere end 5 dage, ellers er det en arbejdsulykke.

Kun læger kan anmelde en erhvervssygdom, da det kræver en diagnose. 

VSL har henvisningsret til de Arbejdsmedicinske afdelinger i Danmark

Det er vigtigt, at det kan påvises, at arbejdet er skyld i din lidelse. Det kan for eksempel være, at du har fået dårlig ryg gennem dit arbejde, men hvis du også har belastet din ryg i fritiden, er det ikke sikkert, du får ryglidelsen anerkendt som en erhvervssygdom. 

Her kan du se listen over erhvervslægerådets anerkendte erhvervssygdomme. 

Bemærk at stress ikke er på denne liste, men det er PTSD. VSL har dog fået anerkendt sager uden for listen. Kontakt derfor VSL, hvis du mener, at du har fået en psykisk lidelse af dit arbejde.

VSL hjælper dig med at anke afgørelser.

VSL er en del af Serviceforbundet, og det betyder, at det er Serviceforbundets socialrådgiver og jurister, som kan hjælpe dig, hvis du har en arbejdsskade.

Socialrådgiveren og juristerne kender til regler og lovgivning, så hvis du skal have kørt en arbejdsskadesag, står du ikke alene. De er med dig igennem hele sagsforløbet.

Du kan læse mere og kontakte socialrådgiveren her

Hvis du har fået anerkendt en arbejdsskade, kan du have ret til erstatning og godtgørelse. De 2 typer kompensation, du kan få, er en godtgørelse for varigt mén og en erstatning for tab af erhvervsevne. Desuden kan du i nogle tilfælde få udbetalt tabt arbejdsfortjeneste og svie og smerte godtgørelse, hvis der er erstatningsansvar i sagen.

Godtgørelse for mén
Méngrad er et udtryk for de ulemper i din personlige livsførelse, som en skade har medført. 

Graden af varigt ménfastsættes på grundlag af skadens medicinske art og omfang og under hensyn til de ulemper, som skaden betyder for dig.

Udgangspunktet for godtgørelsen af varigt mén sker efter den vejledende méntabel for anerkendt arbejdsskade . 

Hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan du beregne, hvor stor en godtgørelse, forskellige typer af mén udløser. 

Vær opmærksom på, at méngrader under 5 procent ikke udløser nogen godtgørelse fra arbejdsskadesystemet.

Husk altid at anmelde arbejdsulykker til dine egne ulykkesforsikringer, eller hvis du er dækket af en kollektiv ordning på din arbejdsplads.

Tab af erhvervsevne
Tab af erhvervsevne betyder, at en arbejdsskade har forringet dine muligheder for at tjene penge ved at arbejde.

Arbejdsskadeloven giver dig ret til erstatning for tab af erhvervsevne, hvis du har tabt mindst 15 procent af din erhvervsevne efter en arbejdsskade. Erstatningen for tab af erhvervsevne bliver beregnet ud fra din evne til at tjene penge før skadestidspunktet.

Arbejdsskadestyrelsens beregning sker ud fra det, du tidligere har tjent før en arbejdsskade. Der ses også på, hvad du har mulighed for at tjene i en anden type job. Loven siger dog, at der skal lægges vægt på din alder og uddannelsesmæssige baggrund.

Erstatninger efter Arbejdsskadeloven er kreditorbeskyttet. Det betyder, at hverken din bank eller staten kan røre ved dine erstatningspenge, selvom du skylder penge. Kreditorbeskyttelsen gælder kun, hvis du får beløbet indsat på en særskilt konto til formålet, der ikke blandes med anden økonomi. Du kan altså ikke bruge en kreditorbeskyttet konto som opsparing, du selv sætter penge ind på.

Du skal selv bede din bank om at oprette en kreditorbeskyttet konto til dig. Banken har pligt til det efter Retsplejelovens § 513 https://danskelove.dk/retsplejeloven/513. Når kontoen er oprettet, skal du sende oplysningerne til det forsikringsselskab, der skal udbetale din erstatning.

Undersøg altid, om du selv har en ulykkesforsikring, der dækker.

Arbejdsulykker kan være dækket af privattegnede heltidsulykkesforsikringer. Undersøg altid dine egne forsikringer ved arbejdsulykke. Afvises dækning i arbejdstiden, kan en fritidsulykkesforsikring være dækkende. Anmeld altid arbejdsulykker til privattegnede forsikringer hurtigst muligt.

Dermed har du mulighed for at få erstatning flere steder fra for samme ulykke.

Vær opmærksom på at du også kan være dækket af en kollektiv ulykkesforsikring gennem din arbejdsplads.

Arbejdsmarkedspensioner med en sundhedsordning eller andre sundhedsordninger kan give ret til ”hurtig diagnose”, og dermed direkte adgang til CT- og MR-scanning på privathospitaler. Det kræver normalt henvisning fra egen læge. 

Der kan også være fysioterapi, massage og psykologhjælp gennem pensions- og sundhedsordninger. 

Log ind med MitID på din arbejdsmarkedspension. Her kan se du, hvordan du er dækket. 

VSL samarbejder med Foreningen til støtte af sygdomsramte erhvervsaktive borgere, der yder tilskud til genoptrænings- og rekreationsophold for langtidssygemeldte med udsigt til at vende tilbage til deres arbejde. 

Kontakt VSL for at høre nærmere.

Det kan det være i nogle tilfælde. I nogle af de sager, som er blevet ført, har det haft betydning, om det er virksomheden, der har arrangeret festen eller arrangementet, eller om det for eksempel er en personaleklub. 

Det kan også have betydning, om det er virksomheden eller medarbejderne selv, der betaler for arrangementet, om chefen er til stede, om der er noget fagligt indhold osv.

Ring til VSL, hvis du eller en kollega kommer til skade under et arrangement, for eksempel en julefrokost, i firmaet, og I er i tvivl, om det er en arbejdsskade.

Du kan læse mere her

Stress anses ikke som en varig lidelse i sig selv. Men langvarig stress kan resultere i andre varige psykiske lidelser. Stress er ikke på listen over erhvervssygdomme. Her kan du se fortegnelsen hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Erhvervssygdomsudvalget har dog vurderet, at stress kan udvikle sig til depression efter længere tids psykisk belastning på arbejdet. Det kan for eksempel ske, hvis du har været udsat for meget høje krav på dit arbejde, manglende social støtte fra kolleger og ledelse eller et konstant stort pres. 

Nogle sager kan forelægges for Erhvervssygdomsudvalget, selvom diagnosen ikke findes på erhvervssygdomslisten. 

VSL har fået anerkendt psykiske arbejdsskader med diagnosen belastningsreaktion.

Hvis du bliver syg på grund af dit arbejde, bør du inddrage din arbejdsmiljørepræsentant eller tillidsrepræsentant og kontakte VSL. I fællesskab kan I finde en løsning, så du ikke føler, at du står alene med problemet. Husk at gå til egen læge.

Du kan klage over alle Arbejdsskadestyrelsens afgørelser.

Det skal ske inden for 4 uger efter, en afgørelse er truffet. Det er Ankestyrelsen, der behandler din klage.

Arbejdsgiveren eller dit forsikringsselskab kan også klage over afgørelsen i din arbejdsskadesag, både i forhold til anerkendelse og erstatning. 

VSL har også ret til at klage på dine vegne, når vi har fuldmagt.

Alle klager behandles af Ankestyrelsen.