Flere kommuner efterspørger mulighed for at have tryghedsvagter, men forhandlingerne om tryghedsvagterne er gået i stå.
Det er fået kritik fra flere politikere. Ja, en københavnsk borgmester er sågar helt oppe i det røde felt over udskydelsen. Det har man blandt andet kunnet læse i en artikel i Berlingske.
Måske har de en naiv forestilling om, at der går masser af vagter rundt med den rette uddannelse, som bare kan sendes ud på gader og stræder. Men sådan er det ikke.
Jeg tror helt bestemt, at der er brug for tryghedsvagter. Men den store vrede og overraskelse fra politikerne over, at der ikke vil være tryghedsvagterne på gaderne allerede til sommer, skyldes nok, at de slet ikke kender til reglerne på vagtområdet.
Hvilken opgaver skal en tryghedsvagt have?
Det er der ikke taget stilling til endnu, og det er jo ret svært at anbefale, hvordan uddannelsen skal skrues sammen, når tryghedsvagternes opgaver endnu ikke er beskrevet.
Politikerne har nemlig endnu ikke beskrevet vagternes opgaver og beføjelser, og det er nødvendigt for at sammensætte en uddannelse, som passer til behovet med de skærpet krav, der vil ligge i denne nye type opgave.
I vagtbranchen har vi en lang tradition for at uddanne vagter. Det kræver viden og stærke kommunikative evner at sætte sig i respekt uden at skabe en unødig konflikt.
Det kræver en lovpligtig vagtuddannelse at være vagt
For at være vagt skal man have en lovpligtig vagtuddannelse og et lovpligtigt vagtkort. Det er godt, fordi vi jo ikke kan have hvem som helst til at overvåge vores sikkerhed.
Den grundlæggende vagtuddannelse er i dag på seks uger, og den giver ret til at løse de almindelige vagtopgaver, som er beskrevet i lovgivningen, men ikke ret til at løse opgaver, som i dag ligger hos politiet. Fx at udskrive bøder og foretage arrestationer.
Uddannelsen bør udvides
Skal tryghedsvagterne kunne udskrive bøder, flyve med droner o.l., er det efter min klare opfattelse ikke nok med en seks ugers uddannelse. Det vil kræve en anden og længere uddannelse. Tryghedsvagterne skal naturligvis klædes på til at løse opgaven med fulde borgere, som larmer og fester og ikke lader sig imponere af en vagt, som ikke er ordentligt forberedt og uddannet til opgaven.
Man kunne f.eks. bygge på med yderligere AMU-moduler, så man fik en markant længere overbygning for at kunne udføre opgaven som tryghedsvagt.
Tryghedsvagterne er jo reelt tiltænkt at overtage en opgave, som i dag skal løses af politiet. Det tager 3 ½ år at uddanne sig til politibetjent, og behovet for at få tryghedsvagter udspringer af, at der er mangel på betjente.
Hvad så med den nye uddannelse til politikadet? De har 6 måneders uddannelse. Men den uddannelse har slet ikke et indhold, som kvalificerer til opgaven som tryghedsvagt. Som vi læser oplægget til de nye tryghedsvagter, så kommer de til at skulle operere i spændingsfeltet mellem serviceorgan og myndighedsudførsel.
Skal vi have tryghedsvagter på gaderne, som reelt kan løse de voksende problemer, er mit bedste bud, at vi satser på erhvervsuddannelsen som sikkerhedsvagt. Sikkerhedsvagtuddannelsen giver et svendebrev efter 2 års uddannelse, som klæder sikkerhedsvagterne godt på til en opgave som denne. Derfor er det vores anbefaling til justitsministeriet, at det kun er faglærte sikkerhedsvagter, der skal kunne løse denne type opgaver. Det betyder også, at der ikke kan komme tryghedsvagter på gaden i år og heller ikke næste år. Det vil tager tid at uddanne til denne opgave.
Men det er ikke nok med den rette uddannelse. Der er også behov for at få udviklet et system til at håndtere dokumentation og GDPR. Og i dag findes der desværre ikke den nødvendige lovgivning, der beskytter vagten i det offentlige rum. Her er der uden tvivl behov for den samme beskyttelseslovgivning som gælder for politiet.
Tryghedsvagterne skal jo også være trygge i deres job.
Det vil uden tvivl være tryggest for alle, at kommunerne entrerer med godkendte vagtfirmaer, som allerede har erfaringer med vagtopgaver og beskæftiger uddannede vagter.
