24. jun. 2024

Er man medlem af VSL, kan fagforeningen køre en sag, når reglerne i overenskomsten ikke bliver overholdt.

Faglig
Billede til nyheden
VSL sikrer, at overenskomsten bliver overholdt, siger næstformand Robert Andersen. Foto: Stefan Cavalieri

Er man medlem af VSL, kan fagforeningen køre en sag, når reglerne i overenskomsten ikke bliver overholdt. 

Sidste år måtte Danavagt af med 295.000 kroner til to medlemmer, som systematisk var blevet underbetalt.

Det var bestemt ikke første gang, fagforeningen førte en sag mod virksomheden, som flere gange har undladt at betale overtidsbetaling og særlig opsparing til vagterne.

Underbetaling skal aldrig kunne betale sig

”Det skal aldrig kunne betale sig for en virksomhed at underbetale de ansatte. Det er vores pligt at sikre, at overenskomsten overholdes,” forklarer Robert Andersen, som er næstformand i VSL.
”Efter flere sager for medlemmer ansat hos Danavagt, har vi derfor valgt at rejse en sag efter differenceprincippet. Det vil sige, at vi også gør krav for alle de penge, som virksomheden har snydt ikke-medlemmerne for. Vi kræver simpelthen, at de penge, virksomheden har sparet, skal udbetales som en bod.”

Boden på 700.000 kroner for underbetaling af ikke-medlemmerne går til VSL. Pengene bruger fagforeningen til at føre faglige sager mod vagtfirmaer, som ikke overholder overenskomsten. 

”Ingen virksomheder skal føle sig sikre på, at de kan underbetale, hvis nogen ikke er medlem af VSL,” siger Robert Andersen fra VSL. ”Vi kræver, at overenskomsten overholdes. De vilkår, vi har aftalt der, skal altid overholdes.”

Meld dig ind i vagternes fagforening

Er du vagt, har du brug for en god fagforening, som ved alt om løn- og arbejdsforhold for vagter.

Det vil sige VSL, som er vagternes fagforening, og den eneste fagforening, som tegner overenskomst med vagtbranchen.

”Er du medlem her i VSL, kan du altid regne med, at vi vil hjælpe med løntjek, faglige sager og uberettigede afskedigelser,” lover Robert Andersen fra VSL. ”Vi hjælper også, hvis du får en arbejdsskade, bliver udsat for vold og trusler, eller hvis din arbejdsgiver går konkurs.”

Relaterede nyheder