26. maj 2025

Bliver du opsagt eller bortvist? Så skal du handle hurtigt

Hvis du bliver opsagt eller bortvist, er det afgørende, at du hurtigt kontakter din tillidsrepræsentant eller VSL. Der er nemlig korte frister, som kan få stor betydning for din sag.

Billede til nyheden Bliver du opsagt eller bortvist? Så skal du handle hurtigt
Bliver du opsagt eller bortvist? Så skal du handle hurtigt.

Du har kun 14 dage til at protestere

Ved både opsigelser, bortvisninger og advarsler gælder det, at du har 14 dage til at gøre indsigelse. Overskrides fristen, risikerer vi, at sagen falder til jorden – selv hvis arbejdsgiveren har begået fejl. Derfor: Tag fat i os med det samme!

Vi har set alt for mange sager blive tabt på gulvet, fordi medlemmet ventede for længe.

Læs mere hos om bortvisning, opsigelse og advarsel:

Gem dine papirer – vi får brug for dem

I sager om opsigelse eller bortvisning har vi brug for dokumentation. Derfor er det vigtigt, at du løbende gemmer:

  • Din ansættelseskontrakt

  • Lønsedler

  • Vagtplaner

Hvis du pludselig mister adgangen til vagtplanssystemet, kan det være svært at dokumentere, hvad der er op og ned. Derfor: Har du ikke allerede gemt dine dokumenter, så gør det nu – eller straks, hvis du havner i en sag.

Advarsler skal også tages alvorligt

En skriftlig advarsel kan være første skridt mod en senere opsigelse eller bortvisning. Den skal derfor heller ikke ignoreres. Du har også her 14 dage til at gøre indsigelse.

VSL er din sikkerhed

Du står stærkere, når du har din fagforening bag dig – men kun hvis du kontakter os i tide. Ring eller skriv med det samme, hvis du bliver opsagt, bortvist eller får en advarsel.

Vi er altid klar til at hjælpe dig.

Relaterede nyheder