En vagt bliver kaldt hen til en konflikt på et hospital. En anden arbejder alene ved en station sent om aftenen. En tredje skal håndtere en truende situation i et butikscenter.
Vi forventer, at de bevarer roen, hjælper andre og træffer de rigtige beslutninger. At de forebygger konflikter, beskytter mennesker og skaber tryghed.
Men hvilke rammer giver vi vagterne til at løse opgaven?
Vagtarbejde er blevet mere borgernært og i mange tilfælde mere krævende. Vagter arbejder i dag på hospitaler, i kollektiv trafik, ved sociale tilbud og i det offentlige rum.
Alligevel bygger den grundlæggende struktur i vagtvirksomhedsloven fortsat på en virkelighed fra 1986.
Samtidig kan vagternes opgaver blive udvidet yderligere. Ifølge politiforliget skal det senest i 2027 undersøges, om private aktører kan overtage opgaver, som polititjenestemænd udfører i dag. Arrestanttransporter nævnes som et eksempel.
Samfundets ændrede krav og nye opgaver til vagterne rejser en arbejdsmarkedspolitisk udfordring: Vi må ikke flytte krævende opgaver fra én medarbejdergruppe til en anden uden samtidig at flytte de nødvendige ressourcer og sikre opdaterede lovgivningsmæssige rammer.
Hvis opgaverne forandrer sig, skal lovgivningen, uddannelsen og arbejdsvilkårene følge med.
Prisen må ikke stå alene
Når en offentlig eller privat aktør sender en vagtopgave i udbud, får prisen ofte stor betydning. Men den billigste vagt er ikke nødvendigvis den bedste løsning.
Hvis et udbud vindes ved at presse bemandingen, skære i uddannelsen eller sende medarbejdere alene ud til opgaver med høj risiko, bliver regningen blot sendt videre.
Først til vagterne. Derefter til de borgere og det samfund, som vagterne er sat til at beskytte.
Regningen kan bestå af vold, trusler og langvarig psykisk belastning. Den kan også bestå i, at en medarbejder får ansvaret for at løse alvorlige konflikter uden tilstrækkelig instruktion, det rette sikkerhedsudstyr eller mulighed for hurtigt at få hjælp.
Vagter, der samarbejder med politiet eller andre myndigheder, skal kende deres ansvar, deres beføjelser og grænserne for deres rolle
Derfor foreslår vi et bindende kvalitetsprincip i offentlige udbud. Uddannelse, bemanding, arbejdsmiljø samt løn- og arbejdsvilkår skal indgå i vurderingen af tilbuddene. Kravene skal kunne kontrolleres, også efter at kontrakten er underskrevet.
Det handler om medarbejdernes sikkerhed og rettigheder. Men det handler også om den kvalitet, borgerne møder.
En vagt, der har den rette uddannelse, tilstrækkelig tid og adgang til støtte, står langt bedre rustet til at forebygge og håndtere konflikter end en vagt, der står alene og mangler opbakning.
Uddannelsen skal følge opgaven
I dag kan kurset Grundlæggende Vagt som udgangspunkt give adgang til vagtarbejde. Men der er stor forskel på at føre tilsyn med et lukket lager og på at arbejde blandt patienter på et hospital, rejsende på en station eller mennesker i en social krise.
Uddannelseskravene skal derfor følge opgavens ansvar og risiko.
Grunduddannelsen skal fortsat kunne give adgang til klart afgrænsede opgaver. Men vagtarbejde på steder med offentlig adgang bør som udgangspunkt kræve uddannelse som faglært sikkerhedsvagt.
Særligt risikofyldte eller myndighedsnære opgaver skal kræve specialiseret efteruddannelse.
Vagter, der samarbejder med politiet eller andre myndigheder, skal kende deres ansvar, deres beføjelser og grænserne for deres rolle.
Vagter må ikke sættes i situationer, hvor de reelt forventes at fungere som politibetjente uden den nødvendige lovhjemmel, uddannelse og beskyttelse.
Samtidig skal uddannelse være en reel mulighed for medarbejderne. Erfarne vagter skal kunne få anerkendt deres kompetencer og have adgang til opkvalificering, der kan gennemføres, mens de er i arbejde.
Medarbejdersikkerhed skal have en langt tydeligere plads i lovgivningen
VSL foreslår desuden ti obligatoriske undervisningsdage hvert andet år. Vagternes viden om blandt andet konflikthåndtering, lovgivning, førstehjælp, arbejdsmiljø og samarbejde med myndigheder skal vedligeholdes gennem hele arbejdslivet.
Det er ikke tilstrækkeligt at udstede et kursusbevis ved indgangen til branchen og derefter forvente, at medarbejdernes faglighed holder sig ajour af sig selv.
Sikkerhed skal være et krav
Medarbejdersikkerhed skal have en langt tydeligere plads i lovgivningen.
VSL foreslår derfor, at medarbejdersikkerhed bliver en betingelse for, at en vagtvirksomhed kan få og beholde sin autorisation.
Virksomhederne skal ikke blot kunne dokumentere, at de leverer den aftalte ydelse. De skal også kunne dokumentere, at opgaven er organiseret og bemandet forsvarligt.
Opgavens risiko skal udløse konkrete krav til bemanding, instruktion, uddannelse, sikkerhedsudstyr og adgang til hurtig assistance.
Frem for alt kræver det, at alle vagter har retten til at komme sikkert hjem fra arbejde
Det skal ikke være den enkelte vagt, der midt i en truende situation må afgøre, om opgaven er for farlig at løse alene.
Alvorlige hændelser skal desuden følges systematisk op. Det gælder både fysiske overfald, trusler og psykiske belastninger. Arbejdsgiverens ansvar stopper ikke, når den akutte situation er afsluttet, og vagten er kørt hjem.
Vagterne skal med ved bordet
Det er ikke nok at spørge, om private vagter kan udføre flere opgaver. Politikerne må også spørge, på hvilke vilkår opgaverne kan udføres forsvarligt.
VSL og arbejdsmarkedets parter skal derfor inddrages i undersøgelsen frem mod 2027 og i arbejdet med en ny vagtvirksomhedslov.
Vagterne kender virkeligheden på arbejdspladserne. De ved, hvornår en opgave kræver flere kolleger, særlig uddannelse eller bedre sikkerhedsudstyr. De ved også, hvornår en situation overskrider vagtens rolle og kræver, at politiet tager over.
Rene politiopgaver skal fortsat løses af politiet. Men hvis andre opgaver overdrages til vagtbranchen, skal ansvar, beføjelser og medarbejdernes sikkerhed være afklaret på forhånd.
Nye ordninger bør derfor afprøves i afgrænsede og kontrollerede forsøg. Her skal medarbejdersikkerhed, arbejdsmiljø, borgernes retssikkerhed, kvalitet og økonomi vurderes samlet. En besparelse kan ikke stå alene som bevis på, at en ny ordning er en succes.
En moderne og professionel vagtbranche kan bidrage til et tryggere Danmark. Men den kan ikke bygges på, at medarbejderne skal bære en stadig større risiko, mens opgaverne automatisk går til den lavestbydende.
Når samfundet beder vagterne om at passe på os andre, skylder vi også at passe på dem.
Det kræver uddannelse, der svarer til opgaven. Det kræver forsvarlig bemanding, klare sikkerhedskrav og ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Frem for alt kræver det, at alle vagter har retten til at komme sikkert hjem fra arbejde.
