Der er fortsat udsigt til ventetid for de medlemmer, som VSL har rejst krav for i de såkaldte EU-deltidssager. Fagforeningen er uenig med samtlige virksomheder, den har fremsendt krav til, og sagerne afventer derfor videre behandling i det fagretlige system.
Sagerne handler om deltidsansattes ret til overarbejdsbetaling for timer ud over deres kontraktmæssige timetal. VSL fastholder, at medlemmerne har penge til gode.
– Vi mener, at EU-dommen og reglerne på området understøtter vores medlemmers krav. Derfor forfølger vi sagerne videre, når arbejdsgiverne ikke vil betale frivilligt, siger Robert Andersen, Næstformand for VSL.
Uenighed om de ekstra vagter
Et af stridspunkterne er betydningen af, at medarbejderne har sagt ja til ekstra vagter.
Arbejdsgiversiden argumenterer blandt andet for, at de ekstra timer skal betragtes som aftalte arbejdstimer, når medarbejderne har accepteret vagterne, og vagtplanen er udarbejdet og sendt ud. Efter arbejdsgivernes opfattelse udløser timerne derfor ikke overarbejdsbetaling, selv om de ligger ud over det timetal, der står i ansættelseskontrakten.
Den fortolkning afviser VSL.
– Vi er ikke enige i, at et ja til en ekstra vagt betyder, at medlemmet dermed mister retten til overarbejdsbetaling. Det er en af de uenigheder, vi nu skal have behandlet i det fagretlige system, siger Robert Andersen.
Krav kan gå fem år tilbage
Mens uenighederne om betalingen fortsætter, er der ifølge VSL kommet en væsentlig afklaring af, hvor langt tilbage lønkravene kan række. Der er faldet afgørelse om, at krav kan rejses op til fem år tilbage.
Det har betydning både for, hvilke perioder sagerne kan omfatte, og for størrelsen af det enkelte medlems krav.
– Fem år kan gøre en stor forskel for et medlem, der gennem længere tid har haft ekstra timer uden at få den betaling, vi mener, vedkommende har krav på. Derfor er afklaringen vigtig for vores videre arbejde, siger Robert Andersen.
Renter indgår også i kravene
VSL kræver som udgangspunkt også procesrenter på alle fremsendte krav efter de gældende regler. Kravene omfatter dermed både efterbetaling af løn, tillæg og overarbejdsbetaling samt renter.
Ifølge VSL er det samtidig afklaret, at der kan kræves renter tre år tilbage. For nogle medlemmer kan renterne derfor udgøre en væsentlig del af det samlede beløb.
Medlemmerne får besked, når der er nyt
VSL arbejder videre med alle sagerne og fører dem til næste trin i det fagretlige system, hvor det er nødvendigt. Der er endnu ikke en afklaring af, hvornår eventuelle beløb kan blive udbetalt.
– Vi ved, at ventetiden er frustrerende. Vores opgave er at holde fast i kravene og arbejde for, at medlemmerne får den betaling og de renter, de er berettiget til. Vi kontakter det enkelte medlem, så snart der er nyt i vedkommendes sag, siger Robert Andersen.
Hvad handler deltidssagerne om?
Ekstra timer uden overarbejdstillæg: Mange overenskomster har haft regler om, at deltidsansatte først fik overarbejdsbetaling, når deres arbejdstid oversteg fuldtidsnormen. Timer mellem det aftalte timetal og fuldtidsnormen blev dermed betalt uden overarbejdstillæg.
EU-domme udfordrer reglerne: EU-Domstolen har fastslået, at en fælles timegrænse for overarbejdsbetaling kan være ulovlig forskelsbehandling af deltidsansatte. Udgangspunktet er, at deltidsansatte ikke må stilles ringere end sammenlignelige fuldtidsansatte.
VSL kræver efterbetaling: På den baggrund har VSL rejst krav på vegne af medlemmer, der har arbejdet ud over deres kontraktmæssige timetal uden at få overarbejdsbetaling.
Sagerne er endnu ikke afsluttet: VSL og de berørte arbejdsgivere er uenige om kravene. Derfor fortsætter sagerne i det fagretlige system, hvor uenigheder om overenskomster behandles.
