15. aug. 2019

Er du i tvivl om, hvordan dit skifteholdsarbejde bør tilrettelægges? Skiftene skal tilrettelægges, så de sker med urets rotation: Gå fra dagvagt til aftenvagt til nattevagt. På den måde passer du bedst på dig selv. Den regel er branchen og arbejdsmarkedets parter enige om, og det står i Arbejdstilsynets arbejdsmiljøhåndbog for vagter.

Arbejdsmiljø
Billede til nyheden
Er du i tvivl om, hvordan dit skifteholdsarbejde bør tilrettelægges? Foto: Shutterstock

Alle undersøgelser viser, at nat- og skifteholdsarbejde påvirker kroppen og forstyrrer din døgnrytme. Nogle vænner sig til det, mens andre bliver syge af det på længere sigt.

- Når du har et job med skiftende vagter, så er det faktisk rigtig vigtigt at huske på, at din krop har bedst af at følge urets rotation. Dine vagter skal med andre ord rulle med uret. Du skal gå fra dagvagt til aftenvagt til nattevagt, siger arbejdsmiljømedarbejder Martin Nielson.

- Du kan også have en dagvagt efter en nattevagt. Hvis du derimod først har en dagvagt og derefter en nattevagt, så går du mod uret, og det er din krop ikke glad for. Branchen og arbejdsmarkedets parter er enige om reglen om at rulle med uret. Og det står i Arbejdstilsynets Arbejdsmiljøhåndbog for vagter.  

Ring eller skriv til mig, hvis du har vagter, der ikke ruller med uret, siger Martin Nielson.

Du kan kontakte Martin Nielson på 36 11 11 11 og vsl@forbundet.dk

Relaterede nyheder