Stress er stadig en af de største udfordringer i arbejdslivet
Stress er ikke bare et personligt problem. Det er en folkesygdom, og op mod hver fjerde voksne dansker oplever stresssymptomer. Som vagt eller ansat i security arbejder du ofte under pres, med uforudsigelige situationer og skiftende arbejdstider. Derfor er det ekstra vigtigt at kunne forebygge og håndtere stress på arbejdspladsen.
"Stress handler ikke kun om travlhed. Det handler i høj grad om uklare roller, uklare krav og manglende opbakning. Med de nye temasider vil vi gøre det lettere at tage fat på problemerne på en konstruktiv måde," siger Martin Nielson som er arbejdsmiljøkonsulent i VSL.
Få styr på stressen
Temasiden Forebyggelse og håndtering af Stress giver dig baggrundsviden om stress og viser, hvordan I kan arbejde systematisk med forebyggelse. Du finder blandt andet:
Rolleafklaring
Stresshåndtering
Hvad er stress?
Stresstrappen
Forebyggelse
Beskyttende faktorer
Du kan også downloade en pjece, der samler indholdet og kan bruges til møder og workshops.
Tag fat i de uklare krav
Temasiden Uklare og modstridende KRAV handler om en af de mest udbredte stressfaktorer: uklarhed. I vagtbranchen kan det handle om uklare instruktioner, modstridende beskeder fra flere chefer eller forventninger, der ikke er afstemt. Her får du konkrete råd og værktøjer til, hvordan I kan identificere og tale om problemerne. Du finder blandt andet:
Temperaturmåling
Dialogkort
Dilemmaer til diskussion
Spørgsmål til 1-1 samtaler
Værktøjerne egner sig særligt godt til workshops og kan bruges på tværs af organisationen.