Tryghedsvagter skal skabe orden i kommunerne

I Politiforliget fra december 2020 blev det aftalt, at kommunerne skal have mulighed for at anvende vagter, vægtere og eventuelt ny teknologi, der kan supplere politiets arbejde med at opretholde ro og orden.

Flere kommuner ønsker tryghedsvagter
Det er op til den enkelte kommune, om kommunen vil gøre brug af ordningen, men flere kommuner har allerede udtrykt interesse for at etablere ordenskorps eller tryghedsvagtordninger.

Københavns overborgmester Lars Weiss er en af dem, der hilser den nye mulighed velkommen. I en pressemeddelelse påpeger han, at det er helt afgørende, at de kommunale medarbejdere får lov at udskrive afgifter til dem, der overtræder ordensreglerne ved for eksempel at smide affald i parker og byrum, eller spille høj musik på tidspunkter, hvor det ikke er tilladt. 

“København er en fantastisk by, og det er dejligt, når pladser og parker summer af liv. Men særligt i sommer var der for meget larm og affald på byens pladser og i parker, og det sled hårdt på naboerne. Derfor er jeg glad for, at regeringen har lyttet til vores ønske om, at kommunale medarbejdere kan bistå politiet med at holde orden. Men det giver kun rigtig mening, hvis medarbejderne også får mulighed for at stikke en afgift ud til dem, der larmer og sviner”, siger overborgmester Lars Weiss.

Gentoftes borgmester Hans Toft har længe givet udtryk for, at kommunen ønsker et kommunalt vagtværn.

“Når politiet efter eget udsagn ikke har ressourcer til at rykke ud så hurtigt, som borgere med rette kan forvente, må der tænkes nyt. Så er tryghed også en opgave for en kommune, og vi må gøre op med det tabu, at kun politiet kan beskæftige sig med borgernes tryghed,” sagde Hans Toft til Berlingske i november. 

Ikke alle kommuner er lige begejstrede for ideen. Til Politiken siger borgmester i Mariagerfjord Kommune Mogens Jespersen . 

”Jeg er lidt bange for at sende almindelige mennesker ud i samfundet for at give bøder efter, hvad de vurderer, der ikke er tryghedsskabende. Vi har allerede p-vagter til at gå rundt, og når vi ser på, hvilke problemer det giver for dem at give bøder, så er jeg ikke sikker på, jeg synes, det er nogen god ide. Det er politiets arbejde.”

I Aalborg vækker ideen heller ikke begejstring:

”Det er en måde, hvor kommunerne stille og roligt kan blive presset til at tage rigtig mange af politiets opgaver”, siger borgmester i Aalborg Kommune Thomas Kastrup-Larsen til Politiken. 

Skal have vagtkort
”Vi hilser udviklingen velkommen. Det skal naturligvis være et krav, at kommunerne skal entrere med godkendte vagtfirmaer, hvor medarbejderne har den lovpligtige vagtuddannelse og vagtkort,” siger formand for VSL Peter Jørgensen.

”Det står da også direkte i forligsteksten, at det skal sikres, at kommunen anvender godkendte vagt- og sikkerhedsfirmaer eller godkendte kommunalt ansatte vagter,” siger Peter Jørgensen. ”Vi vil nøje følge lovarbejdet og de kommuner, som måtte vælge at lave forsøgsordninger. Vi vil blandt andet sikre os, at der skal være krav om vagtkort. ”

”De kommunale vagter er organiseret i FOA, og mangler som udgangspunkt vagtuddannelsen,” påpeger Peter Jørgensen. ”Når Københavns borgmester ønsker, at det skal være kommunalt ansatte, der skal udføre opgaven, skal han være opmærksom på krav om uddannelse og vagtkort, til denne form for opgaver på offentlige gader og pladser.”

”Når det så er sagt, er jeg sikker på, at uddannede vagter på en dygtig og kompetent måde kan hjælpe kommuner som for eksempel Københavns Kommune, som havde store problemer med larm på offentlige områder i sommers,” slutter Peter Jørgensen. ”Vores medlemmer er vandt til at samarbejde med politi og andre myndigheder og at sætte sig i respekt hos uromagere og skabe orden.”