23. aug. 2024

Hvis du kommer til skade på jobbet, er det nu Serviceforbundets 2 socialrådgivere, der står klar til at give dig den bedst mulige hjælp.

Social
Billede til nyheden
Martin Nielson (t.h.) vil i fremtiden primært arbejde med forebyggelse, mens Helle Secher Lund og Torben Krüger tager sig af arbejdsskadesagerne.

Arbejdsmiljøkonsulent Martin Nielson har siden 2015 kørt arbejdsskadesager for medlemmer i VSL.

På grund af det stigende antal medlemmer i VSL kan opgaven ikke længere løses af kun én person. Fremover vil arbejdsskadesager blive behandlet af forbundets nye socialrådgiverteam i samarbejde med Faglig Afdeling og Haug Advokater. 

Socialrådgiverteamet består af Torben Krüger, der i 24 år har været socialrådgiver i Serviceforbundet, og socialrådgiver Helle Secher Lund, der er nyansat. Du kan læse mere om Helle her 

Martin Nielson vil fremover fokusere på forebyggelse frem for behandling af arbejdsskader i branchen.

”Jeg er glad for, at jeg nu kan koncentrere mig om forebyggelse og et godt arbejdsmiljø for medlemmerne og lade mine dygtige kolleger tage sig af de medlemmer, som har brug for en socialrådgiver til arbejdsskader”, siger Martin Nielson. 

”Har du spørgsmål om arbejdsmiljøforhold, skal du endelig kontakte mig som hidtil.” 

Her er kontaktinformationerne, hvis du har brug for at tale med socialrådgiverne om arbejdsskader, sygdom, sygedagpenge, fleksjob, revalidering, førtidspension og andre sociale ting.

 

Relaterede nyheder