Det er mange år siden, at forskere dokumenterede, at passiv rygning er skadeligt for helbredet. Men i forhold til arbejdspladsen har det været svært at påvise sammenhængen mellem sygdom og tobaksrøg.
Lige indtil der faldt afgørelse i Steen Ludvig Jensens sag. En afgørelse, som fastslog, at Steens lungekræft er arbejdsbetinget. En stor sejr for Steen Ludvig Jensen og for VSL og Serviceforbundet. Men det er ikke slut endnu. Steen har nemlig også udviklet en iskæmisk hjertesygdom. Så VSL har anlagt endnu en arbejdsskadesag.
Havde gjort opmærksom på røgbelastningen
John Dybart er tidligere formand for VSL (1987-2012) og tidligere formand for Serviceforbundet (2012-2017). Han fortæller, at fagforening og arbejdsgiverforening i fællesskab flere gange har gjort Arbejdsrettens ledelse opmærksom på Steens arbejdsmiljø. Men intet skete.
”Man kan ikke sammenligne Steens berøringsflade med de andres. Steen arbejdede i den lille betjentstue, gik på gangene og ind i de mange forhandlingslokaler. Alle steder blev der røget. Steen har aldrig selv røget, men gik konstant i den passive tobaksrøg i løbet af en arbejdsdag. Jeg havde selv ofte min gang i Arbejdsretten, og jeg kan bekræfte, at luften var tyk af tobaksrøg.”
”Flere gange i starten af nullerne, inden rygeloven trådte i kraft, bad vi ledelsen i Arbejdsretten om at få indført nogle begrænsninger for rygning. Men det kom der ikke noget ud af. De virkede fuldstændig ligeglade,” husker John Dybart, der også optrådte som vidne i Steens sag.
Anmeldt som erhvervssygdom
Steen blev opereret for lungekræft i 2020. VSL henviste Steen til Arbejdsmedicinsk klinik, der straks anmeldte lidelsen som en erhvervssygdom. VSL behandlede siden arbejdsskadesagen for Steen gennem fuldmagt.
”I Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) behandles kritisk sygdom som hastesager. Fra sagen startede i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring gik der kun en måned, før sagen blev anerkendt. Det tager normalt omkring et års tid,” fortæller VSL’s arbejdsmiljøkonsulent Martin Nielson, der førte sagen.
”Allerede fra starten skulle vi løfte bevisbyrden for sammenhæng mellem passiv rygning og lungekræft. Det var blandt andet vigtigt at bevise, at der var tale om mindre røgfyldte lokaler med ringe ventilation. Vi gravede derfor gamle plantegninger frem af Arbejdsretten og sendte dem til Arbejdsmedicinsk Klinik, da vi henviste Steen til undersøgelse.”
Lungekræftsagen er afsluttet. Afgørelsen betyder, at Steen har fået godtgørelse på 15 procent for varigt mén og erstatning på 30 procent for tab af erhvervsevne.
Mange mennesker kom ind i Arbejdsretten
Steen Ludvig Jensen fortæller, at især under de store forhandlinger var det slemt med røgen.
”Der kunne være mange sideløbende forhandlinger på en gang. Og så havde jeg travlt med at følge folk ind og ud af forhandlingslokalerne, hente papirer og andet materiale og så videre. Når jeg åbnede døren ind til et forhandlingslokale, var der et tæppe af røg.”
”Men folk røg alle vegne, også ude på gangene. Så der var faktisk ikke rigtig nogle røgfri steder bortset fra selve retssalen, hvor der ikke måtte ryges. Selv, da rygeloven blev indført, og rygning inden døre blev forbudt, gik røgalarmen ofte i gang, fordi der blev røget på toiletterne.”
”Jeg har aldrig selv røget, og jeg har altid trænet både løb, svømning og fitness,” fortæller Steen Ludvig Jensen.
Ny arbejdsskadesag om hjertelidelse
Ud over lungekræft udviklede Steen også iskæmisk hjertesygdom. På den baggrund blev der oprettet endnu en arbejdsskadesag med den begrundelse, at samme passive tobaksrøg, der udløste lungekræften, også kan være skyld i hjertelidelsen.
Denne sag blev i første omgang afvist af AES. VSL ankede afgørelsen til Ankestyrelsen, der efterfølgende bad AES genoptage sagen efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget.
”Det virkede helt grotesk, at AES i første omgang afviste hjertelidelsen uden at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget, for belastningskravet var jo dokumenteret i lungesagen. Vi sendte derfor sammen med vores klage over første afgørelse et foto af en pakke cigaretter med Sundhedsstyrelsens obligatoriske advarsel om sammenhæng mellem tobaksrøg og hjertelidelse trykt uden på pakken,” fortæller Martin Nielson.
Hjertesagen er fortsat ikke anerkendt som arbejdsskade, men det fremgår af seneste afgørelse i sagen, at ”Erhvervssygdomsudvalget og AES har besluttet, at der er grundlag for at bestille en udredning om emnet med henblik på nærmere afklaring af den medicinske dokumentation”, og at sagen derefter forventes genoptaget i januar 2026.
”Steens hjertesag kan derfor få generel betydning for iskæmisk hjertesygdom i relation til arbejdsskader med passiv rygning,” siger Martin Nielson, der med denne sag havde sin sidste arbejdsskadesag. Nu er sagsbehandlingen af fremtidige sager for medlemmer af VSL overgået til Serviceforbundet. Det kan du læse mere om her
Hvad er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring?
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) er en selvejende institution administreret af ATP. Den vigtigste opgave er at træffe uafhængige og korrekte afgørelser efter arbejdsskadeloven. AES behandler hvert år ca. 50.000 sager, hvor mennesker er kommet til skade eller er blevet syge på arbejdet.
AES indsamler og vurderer alle relevante informationer, der skal til for at behandle en arbejdsskadesag. AES samarbejder med læger, forsikringsselskaber, kommuner, fagforbund og advokater om at indsamle oplysninger.
AES afgør, om skaden eller sygdommen er en arbejdsskade efter de regler, der gælder. Det betyder blandt andet, at der skal være en sammenhæng mellem skade eller sygdom og det arbejde, der er udført.
Hvad er Arbejdsretten?
Domstolen behandler såkaldte arbejdsretlige konflikter.
Sagerne i Arbejdsretten handler blandt andet om brud på kollektive overenskomster, overtrædelse og fortolkning af hovedaftaler, lovligheden af varslede kollektive konflikter og tvister om forligsmændenes kompetence.
