27. jan. 2025

Har du nok til din alderdom?

Tjek din pension på pensionsinfo.dk og se her, hvad din overenskomst siger om ekstra indbetaling.

Billede til nyheden Har du nok til din alderdom?
Det er en god idé at tænke på din pension i god tid, inden du skal bruge den.

pensionsinfo.dk kan du få et overblik over:

  • Alle dine pensionsionsopsparinger både arbejdsmarkedspension, private pensionsopsparinger og ATP.

  • Hvor meget du har sparet op til, når du går på pension.

  • Hvor meget du kan forvente at få udbetalt fra din pensionsordning, folkepension og ATP.

  • Hvad det betyder for din pensionsudbetaling, hvis du starter din pensionsudbetaling tidligt, eller hvis du udsætter udbetalingen, fx fordi du fortsætter med at arbejde efter folkepensionsalderen.

  • Hvilke forsikringer der er knyttet til din pensionsopsparing, og hvad der bliver udbetalt ved dødsfald, kritisk sygdom og tabt arbejdsevne.

Se din pensionsopsparing på www.pensionsinfo.dk

Hvis du ønsker at øge din pensionsopsparing, kan du indbetale ekstra på din arbejdsmarkedspension. I nogle overenskomster er der mulighed for at bruge særlig opsparing til pensionsindbetaling.

Brug din særlige opsparing til ekstra indbetaling

Hvis du arbejder under vagtoverenskomsten eller vagtassistentoverenskomsten, kan du bruge din særlige opsparing til ekstra indbetaling til pension.

I overenskomsterne står der i § 8a Særlig opsparing:

Medarbejdere kan anmode om, at arbejdsgiveren løbende foretager indbetaling af et ekstra lønmodtagerbidrag til pensionsordningen. Anmodning, herunder anmodning om ophør/ændring af ekstra indbetaling af lønmodtagerbidrag, kan ske én gang årligt med virkning fra 1. december. Eventuelle administrative omkostninger i forbindelse hermed er medarbejderen uvedkommende. Den ekstra indbetaling anvendes alene til at øge opsparingen.

Frivillig ekstra indbetaling

Ofte kan du aftale med din arbejdsgiver, at der bliver trukket et ekstra beløb i din løn, som arbejdsgiveren skal indsætte på sin pensionsopsparing.

I parkeringsoverenskomsten og overenskomsten med CPH er denne mulighed skrevet ind i overenskomsten i paragraffen om pension:

Medarbejdere kan anmode om, at arbejdsgiveren løbende foretager indbetaling af et ekstra lønmodtagerbidrag til pensionsordningen. Anmodning, herunder anmodning om ophør/ændring af ekstra indbetaling af lønmodtagerbidrag, kan ske én gang årligt med virkning fra 1. december. Eventuelle administrative omkostninger i forbindelse hermed er medarbejderen uvedkommende. Den ekstra indbetaling anvendes alene til at øge opsparingen.

Indbetaling på pensionskassens hjemmeside

Du kan også selv indbetale ekstra på pensionskassens hjemmeside. Hos PensionDanmark kan du både lave en fast månedlig overførsel og indbetale et enkelt beløb.

Her kan du se, hvilken pensionskasse din arbejdsmarkedspension anvender

Fordele ved arbejdsmarkedspensioner

  1. Økonomisk sikkerhed i alderdommen: Arbejdsmarkedspensioner sikrer dig økonomisk tryghed, når du går på pension, så du får et supplement til folkepensionen.

  2. Solidarisk finansiering: En vigtig styrke ved arbejdsmarkedspensioner er den solidariske finansiering. Alle bidrager til systemet, hvilket betyder, at risikoen og omkostningerne bliver delt mellem mange personer. Dette giver en mere stabil og robust pensionsordning.

  3. Lave administrationsomkostninger: Arbejdsmarkedspensionerne har lavere administrationsomkostninger end private pensionsopsparinger.

  4. Forsikringer: Arbejdsmarkedspensionerne indeholder også forsikringer som kritisk sygdom, forsikring ved død, tab af erhvervsevne m.m.

VSL har sikret dig en pensionsopsparing

VSL’s overenskomster sikrer, at du har en pensionsopsparing i en arbejdsmarkedspension, som sikrer dig en økonomisk tryg alderdom.

Læs mere om arbejdsmarkedspensionen i overenskomsten her

Relaterede nyheder